23948sdkhjf

Nye brolæggere klar til opgaverne

Fire svende er udlært fra Next Uddannelse København, tre fra Learnmark Horsens og én ny svend fra Aarhus Tech

Brolæggermestre, kollegaer og familie indtog hallerne på landets tre uddannelsessteder for brolæggere 8. marts, da eleverne modtog svendebevis. På Next Uddannelse København blev dagen fejret med taler, musik og en stående buffet.

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen gav ifølge en pressemeddelelse de nye brolæggersvende disse ord med på vejen:

- Tillykke med uddannelsen. I er nu brolæggere. Det er ikke alene et godt håndværk, men også et håndværk, der er med til at sikre jeres fremtid. Mestrene har brug for jeres kvalifikationer, og der er masser af arbejde, der venter.

- Når nu I forlader skolen, er der ingen mester til at holde hånden under jer. I skal stå på egne ben og levere kvalitet, men selvfølgelig også tjene penge. I skal altid huske at passe på jer selv og overholde reglerne for arbejdsmiljø. Gå nu ud og udfør kvalitetsbrolægning, og fortæl familie og venner, hvor godt et fag, vi har.

Learnmark Horsens
I Learnmark Horsens blev tre nye brolæggere fejret af venner, familie og mestre, og bestyrelsesmedlem Carsten Grumsen fra Brolæggerlauget ønskede tillykke:

- I har nu et svendebrev som bevis på, at I kan jeres håndværk, et gammelt og solidt håndværk. Det kan og skal I være stolte af.

De nyudlærte brolæggere blev også rost for deres flotte arbejde af uddannelsesleder Henrik Lynggaard Christiansen. Han sagde, at eleverne har afsluttet en særlig uddannelse, som vidner om, at de kan bruge både hoved og hænder, kan begå sig på en arbejds- og byggeplads, og kan samarbejde med både kollegaer, kunder og andre håndværkere.
Kaptain

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219