23948sdkhjf

Jem & fix flytter både i Fredericia og Brønderslev

Butikerne klar til atstartne i nye lokale i morgen
Det er nu engang bare godt købmandsskab at placere sit byggemarked, hvor der er god plads til, at kunderne kan parkere med både bil og trailer, så de nemt og bekvemt kan få fragtet deres byggematerialer med hjem. Derfor flytter jem & fix i Fredericia nu 600 meter ned af Vejlevej fra nr. 143 til nr. 109 og butikken i Brønderslev flytter fra Østergade 48 til Jernaldervej 1 begge med genåbning tirsdag d. 20. marts kl. 8.

Og netop byggematerialerne er der også blevet mere plads til på de nye matrikler. Udegårdene på 700 kvm som huser både brædder, hegn og plantesække er blevet væsentligt større med plads til flere materialer ad gangen, og indenfor i de 1000 m² butikker har indretningen også fået et løft.

De gamle butikker holdt åbent frem til og med lørdag d. 17. marts kl. 19. Herefter holder butikkerne helt lukket d. 18. og 19. marts for at gøre klar til den store åbning i de nye lokaler tirsdag d. 20. marts kl. 8 på jernaldervej 1 i Brønderslev og Vejlevej 109 i Fredericia.

Butikschefen Tommy Martinsen, Fredericia, fortæller:

- Vi kommer til at tilbyde kunderne i Fredericia en flot og indbydende butik, der takket være en optimeret indretning og flere p-pladser samt bedre parkeringsforhold bliver lettere at handle i. Her i butikken glæder vi os til at holde et brag af en åbningsfest for alle lokale gør det selv-folk og andre, der gerne vil gøre en god handel. Og til de morgenfriske er der kaffe og kage på åbningsdagen, hvor vi holder åbent fra kl. 8 - 20.

Lave priser og længere åbningstider
jem & fix er kendt som byggemarkedet med de lave priser, og det er et butikskoncept, som danskerne i stor stil bakker op om. Derfor har vi også fornyligt besluttet at udvide vores åbningstider i hele landet. HR- og driftschef Peter Nyboe fortæller:

- Søndag d. 4. marts valgte vi at udvide vores åbningstider, så alle jem & fix butikker landet over nu holder åbent hver dag fra kl. 8 - 19. Det betyder 11 timers mere lavpris til vores kunder om ugen samt ens åbningstider alle dage. Så selvom du ikke når forbi på åbningsdagen i Fredericia eller Brønderslev på tirsdag, er der rig mulighed for at kigge forbi senere på ugen, hvis du har et projekt, der skal fixes, eller bare gerne vil gøre en ekstra god handel i åbningsugen.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11