23948sdkhjf

Direktør bliver partner

Efter et års ansættelse går direktøren nu ind som partner i virksomheden
Odense Bygningsservice A/S har det seneste år vokset sig fra at være en mindre entreprenørvirksomhed til et velfunderet selskab med 14 funktionærer, 80 timelønnede og over 3.000 opgaver om året. Manden, der har stået i spidsen for den hastige udvikling, er 41-årige Lars Erik Nielsen, direktør for Odense Bygningsservice A/S.

- Efter at have set virksomheden og kunderne an blev jeg hurtigt overbevist om potentialet. Vi er en ny partner inden for nybygning, vedligehold og renovering, men alligevel en af de tunge på Fyn qua vores ballast og historik helt tilbage fra 1972, siger Lars Erik Nielsen. Han er uddannet tømrer, konstruktør, halvvejs igennem sin MBA og har arbejdet som entrepriseleder, projektleder, sektionsleder og senest på bygherres side som driftsinspektør.

Bag sig har Lars Erik Nielsen en stærk, professionel bestyrelse, der med tunge kapaciteter som Allan Nielsen, Lars Friis Christensen og Steen Bødtker sikrer konstant udvikling på højt, strategisk plan.

Vi hæver hele tiden barren. Pt. får vi mange opgaver på 5-20 millioner, og vores kundekartotek vokser voldsomt. Især på boligforeninger, kommuner og i vores samarbejde med SDU er vi stærke, siger Lars Erik Nielsen.

Hurtigere, smartere og med færre fejl
Odense Bygningsservice A/S har i lang tid arbejdet hen mod digitalisering af en lang række interne processer, herunder timestyring, fakturering og opgaveflow.

- Vi er på vej mod et 100 pct. papirløst miljø, hvor opgaver bliver udført hurtigere, smartere og med færre fejl. Resultatet er en ekstrem kort responstid på alle parametre. Det er en intensiv proces lige nu, og den stopper nok aldrig. Målet er, at vi fjerner alle tidsrøvere og processer, der ikke skaber værdi for hverken os eller vores kunder, pointerer Lars Erik Nielsen. Men han har også en anden mission:

- Det er ingen hemmelighed, at vi vil have de bedste håndværkere og funktionærer. Det lykkes vi med, fordi alle i organisationen tager ansvar for at skabe en sund arbejdskultur. Det giver en høj arbejdsmoral, og vores faste medarbejdere føler sig trygge i deres ansættelse. Vi har også et introprogram med fast plan for den første tid, så nye medarbejdere er godt klædt på. Og ja, så har vi bare en god og åben tone her.

Det seneste år har virksomheden ansat endnu en afdelingsleder og uddannet endnu en forsikringstaksator. Der er også etableret malerafdeling med en malermester og to malersvende.

-Nu har vi fået en solid organisation i forhold til bredden i opgaver. Dét, at vi f.eks. også har egne forsikringstaksatorer, gør, at vi hurtigt rykker ud og laver en del af forsikringsskaderne med det samme, fremhæver Lars Erik Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19