23948sdkhjf

Byggekæde fylder rundt og har vokseværk

Byggekæden fejrer 30 år i Danmark med nyt, moderne byggevarehus i Kolding og har flere på vej i fremtiden

I 1988 åbnede det første Bauhaus i Danmark. Det skete i Kolding, og dermed var grundstenen til byggekæden lagt.

I år kan kæden så fejre sit 30 års jubilæum med åbningen af fremtidens byggevarehus i byen, hvor det hele startede. 4. maj slår Bauhaus således dørene op til et nyt og moderne byggevarehus i Kolding.

Hjælp til montage og installation

Sortimentet kommer til at bestå af 120.000 varer fordelt over det 14.000 kvadratmeter store byggevarehus. Derudover indfører Bauhaus montageservice, så man kan hjælpe kunderne med at få monteret eller installeret en lang række varer.

- Kunderne kommer i Bauhaus, fordi vi kan tilbyde et meget bredt sortiment af gode produkter, men det er i høj grad rådgivningen fra vores medarbejdere, der giver dem lyst til at komme igen. Derfor arbejder vi løbende med nye tiltag, der gør kundeoplevelsen endnu bedre, siger administrerende direktør i Bauhaus Danmark, Mads Jørgensen.

Udover de mange varer på hylderne har det nye Bauhaus byggevarehus i Kolding en stor Proff Serviceafdeling til erhvervsdrivende, drive-in trælast, stort havecenter, professionelt farvecenter og meget mere til inspiration og rådgivning.

Flere varehuse på vej

Bauhaus har i dag 17 varehuse fordelt over hele landet, og åbningen i Kolding er den nyeste i en række åbninger de seneste år. Kæden åbnede sidste år et nyt stort byggevarehus i Valby og flere er på tegnebrættet i fremtiden.

- Vi har ambitioner om at opføre endnu en god håndfuld byggevarehuse i Danmark, men det sker først, når vi har fundet de helt rigtige placeringer, og forudsætningerne er de rigtige, siger Mads Jørgensen.

td

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094