23948sdkhjf

Slet ikke i orden at låne priser

Brancheforeningen tager stærkt afstand fra såkaldte ”lånepriser”
Den senere tids kartelsager og anklager om koordinering af priser ærgrer branchedirektøren i DM&E Bent Juul Jørgensen. Udmeldingen kommer efter der endnu engang er virksomheder, som står anklaget for at koordinere priser – denne gang på nedrivningsområdet.
Brancheforeningen Danske Maskinstationer & Entreprenører (DM&E) organiserer blandt andet en del mindre entreprenør- og nedbrydningsvirksomheder

- Hvad enten sagerne handler om snyd med priser eller for den sags skyld byggeanlægsaffald eller noget helt tredje, er det ekstremt skadeligt for hele entreprenørbranchen, og rent faktisk også arbejdet med udvikling af den cirkulære økonomi, hvor tillid til branchen er afgørende, siger Bent Juul Jørgensen.

Ifølge Bent Juul Jørgensen er der ingen undskyldning for at koordinere priser, ej heller manglende viden eller kompetencer som der tidligere har været udtalelser fremme om. Konkurrencereglerne kan være komplicerede, hvilket også gør, at der kan være gråzoner, men alle bør vide, at det er ulovligt at koordinere priser, understreger han.

Rammer alle
- De senere års indsatser med uddannelse og vidensdeling samt fokus på udsortering af miljøfarlige stoffer og øget genanvendelse har gjort både større og mindre nedrivningsvirksomheder til en vigtig brik i den cirkulære dagsorden. Denne position bliver vi nødt til at udbygge og værne om, hvilket kartelsager eller anden snyd ikke hjælper på vej med, siger Bent Juul Jørgensen.

- Sagerne rammer desværre ikke kun de virksomheder som er anklaget eller eventuelt bliver dømt, men mistroen rammer alle, tilføjer han.

Bent Juul Jørgensen er ikke bekendt med at nogle af DM&E´s medlemsvirksomheder skulle være involveret i den verserende kartelsag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078