23948sdkhjf

Tømmerhandel går i offensiven

Ny, offensiv 2020-plan med strategi, som bygger på gode gamle handlingsskabende dyder og værdier
Østerbro Tømmerhandel er klar med en ny offensiv og ambitiøs 2020-plan.

Målsætningen er, at Østerbro Tømmerhandel Gruppen inden udgangen af 2020 skal nå en samlet årlig omsætning på over 200 millioner kroner og øge antallet af medarbejdere med yderligere 15 til i alt 80. Det kræver en vækst på omkring 10 procent om året.
Østerbro Tømmerhandel Gruppen omfatter Østerbro Tømmerhandel, Vejby Tømmerhandel, Søborg Tømmerhandel, Hornbæk Trælast & Byggemarked samt Københavns Listefabrik.

I en pressemeddelelse forklarer Østerbro Tømmerhandel Gruppen, at strategien blandt andet bygger på et opgør med tidens tendens til, at alt inden for handel med byggevarer skal være styret af koncepter, hvor medarbejderne bindes på hænder og fødder af regler, forskrifter og manualer.
Østerbro Tømmerhandel giver i stedet mere ansvar og frihed til den enkelte medarbejder og dyrker de gamle handlingsskabende dyder og værdier som "Enhver medarbejder har handlepligt", "Vi vil ikke høre et nej" og "Vi sætter en ære i at levere det hele". Der står direkte skrevet, at der skal være "liv og glade dage med rigtig håndværkerstemning" i butikkerne. Planen for humlebien er med andre ord at flyve endnu højere - med begge ben på jorden, hedder der i pressemeddelelsen.

Startede i 1942
Østerbro Tømmerhandel er historien om den lille lokale tømmerhandel, der har vokset sig større. Virksomheden startede helt tilbage i 1942 som Madsen & Larsens Tømmerhandel på hjørnet af Æbeløgade og Omøgade på Østerbro i København. I 1993 blev butikken købt af tømmerhandler Allan Lundberg, og i dag omfatter Østerbro Tømmerhandel Gruppen hele fem forretninger i København og Nordsjælland.

Trods finanskrisen er både omsætningen og markedsandelen vokset konstant de seneste 10 år, og forretningerne betjener tilsammen omkring 2.000 professionelle stamkunder. Den samlede omsætning ligger i dag på omkring 160 millioner kroner om året, og de fem forretninger beskæftiger tilsammen 65 medarbejdere.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125