23948sdkhjf

Dansk limproducent har succes i Polen

Forventer at ansætte flere medarbejdere allerede i 2018

Den Fredericia-baserede limproducent PKI Supply har stor succes med at eksportere industrilim til Polen, som er et af de lande med den største træ- og møbelindustri i verden.

Og selvom kulturen er fuldstændig anderledes end den danske, så er produkterne, processerne og set-up'et i fabrikkerne ifølge PKI Supply det samme.

Derfor har det ikke krævet de store omstillinger i produktionen at træde ind på markedet. 

- Der er stor konkurrence på markedet i Polen, men det har ikke ændret vores arbejdsmetode. Vi arbejder på den samme måde, som vi har gjort i Danmark i mange år, siger Karl Brynningsen, direktør for PKI Supply.

Ansatte en dansker
PKI Supply oprettede et datterselskab i Polen i 2011, hvor man startede anderledes op, end man typisk gør på et nyt marked.

Firmaet ansatte en dansker, som er bosiddende i Polen, og han gik i gang med at kontakte de allerstørste virksomheder og kunder, han kunne finde i landet.

Siden da har limproducenten kæmpet med at øge kendskabet til PKI Supply. De positive salgstal tyder dog på, at noget er lykkedes.

- I dag slås vi med nogle af de rigtig store konkurrenter om de samme kunder. Og man skal huske på, at træ- og møbelindustrien i Polen er kæmpe stor, så vi snakker altså om nogle enorme mængder af lim. Jeg er rigtig stolt af, at det er lykkedes for PKI Supply at etablere sig i Polen, siger Karl Brynningsen.

Produktionen skal følge med
De positive salgstal gør da også, at PKI Supply fremover vil satse mere på det polske marked for industrilim.

- Det er ingen tvivl om, at planen er at ekspandere mere. Derfor forventer jeg også, at vi skal udvide vores datterselskab med flere medarbejdere allerede i 2018. Det er dog hele tiden vigtigt, at produktionen, den tekniske afdeling og logistikafdelingen kan følge med, siger Karl Brynningsen.

td

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189