23948sdkhjf

Nu kan du slikke på Storebæltsbroen

Mange års diskussion og venten på en fast forbindelse mellem Sjælland og Fyn kulminerede 14. juni 1998, da Storebæltsbroen åbnede for biler hen over den i alt 18 km lange broforbindelse.

20-året for broens indvielse markerer PostNord nu med udgivelsen af to frimærker med motiver af broen.

- Storebæltsbroen har betydet utroligt meget for sammenhængskraften her i landet og er Danmarks absolut mest markante bro. Derfor var det helt oplagt at lade den pryde de nye frimærker i samme år, som den fylder 20 år, siger Martin Pingel, designchef i PostNord Frimærker, i en pressemeddelelse.

To broer
Motiverne på de to frimærker forestiller Storebæltsbroen i en rød-orange solnedgang, mens højbroen samtidig spejler sig i Storebælt.

Storebæltsforbindelsen består af Vestbroen og Østbroen, som mødes på Sprogø midt i Storebælt. Med et spænd på 1.624 meter mellem pylonerne er Storebæltsbroens østbro Europas længste hængebro og verdens tredjelængste kun overgået af den japanske Akashi-Kaikyo-bro og den kinesiske Xihoumen-bro.

I dag kører der årligt mere end 12 mio. køretøjer over Storebæltsbroen. Det svarer til, at cirka 35.000 køretøjer hver dag kører over broen, der i øvrigt også optræder som motiv på Danmarks nuværende 1000-kroneseddel.

Øresundsbron svenske mærker

Hvert år siden 1956 har europæiske postvirksomheder udgivet "Europa-frimærker" over et særligt tema med det formål at styrke følelsen af sammenhold og fællesskab blandt de europæiske nationer. I 2018 er temaet broer, hvor Storebæltsbroen altså er PostNords danske bidrag, mens Øresundsbron er det svenske.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094