23948sdkhjf

Ny håndværkerbutik på Frederiksberg

Åbningsfest hele næste uge
På mandag den 28. maj slås dørene op til Carl Ras’ nyeste håndværkerbutik, og der er åbningsfest hele ugen.
Carl Ras har valgt at åbne på Frederiksberg, fordi kunderne har efterlyst en butik tættere på Københavns centrum, og man ønsker at give dem mindre køretid. Det blev på Peter Bangs Vej 47, fordi det er på en
indfaldsvej med gratis parkering og nem adgang til butikken.

Carl Ras har siden starten af året brygget på, hvordan butikken skulle indrettes for at have det helt rigtige sortiment til kundernes dagligdag. Udfordringen var, at butikken som en ægte city-butik ikke har ligeså
mange kvadratmeter som et normalt engroscenter.

- Vores kunder kommer ikke til at gå forgæves, for vi har sammensat et sortiment af de varer, som vores kunder bruger mest af – og vi har tænkt kreativt i indretningen, så vi har fået plads til hele 11.000
varenumre, fortæller Jacob Larsen, butikschef i Carl Ras Frederiksberg.

Butikken har eget låseværksted, så man kan få lagt låse om og tilfilet nøgler, den modtager slibning og reparationer, så man er også på Frederiksberg klar til at yde den velkendte Carl Ras-service.

- Vi har stillet et stærkt team til butikken af garvede isenkræmmere med stærke kompetencer inden for rådgivning, service og selvfølgelig værktøj og beslag – og alle med erfaring fra Carl Ras’ andre butikker, så
butikken kommer til at køre stærkt lige fra starten. Vi er klar!, siger Jacob Larsen, der selv har været otte år i Carl Ras Emdrup.

Medarbejderne glæder sig nu til at holde åbningsfest, hvor de ud over den sædvanlige service byder på vilde tilbud på lækkert grej, Carlas roulette, møder med branchens eksperter og så selvfølgelig noget godt
til både maven og ganen.

- Vi vil gerne invitere både nye og gamle kunder til at komme og se butikken og fejre den med os, fremhæver Jacob Larsen.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094