23948sdkhjf

Næstved får ny Sanistål-butik

Holder flyttedag efter 50 år på samme adresse
Efter mere end 50 år på Erantisvej i Næstved flytter Sanistål nu sin butik til Ringstedgade 143. Her vil kunderne fra midten af juni blive budt inden for i nye og moderne rammer.

- Næstved er et vigtigt marked for os, og vi er rigtig glade for at være i byen. Vi har jo været her i mange år, så vi har nogle tætte og gode relationer til kunderne i området. Nu glæder vi os til at byde gamle og nye kunder inden for i en ny og moderne butik, hvor vi får bedre mulighed for at præsentere vores brede produktsortiment til den professionelle håndværker, siger Claus Jæger Nørbjerg, der er salgsdirektør for butikkerne i Sanistål.

På Saniståls nye adresse har der tidligere ligget en Kiwi-butik. Bygningen er nu ved at blive renoveret, og den får også tilføjet et højlager på fire meter, så Sanistål kan have flere varer på lager end tidligere. Den nye butik bliver 1.100 kvadratmeter og vil have en bred pallette af produkter inden for VVS, VA og alt til tømrere og snedkere.

Den nye butik ligger mindre end en kilometer fra Saniståls nuværende lejemål på Erantisvej, men i de år Sanistål har været i byen, har infrastrukturen ændret sig, og nu er placeringen på Ringstedgade langt bedre.

- Den nye butik ligger lige ved et lyskryds, så den er let at komme til og fra. Den ligger tættere på byen og omfartsvejen, så beliggenheden er helt perfekt både for håndværkere, der arbejder i og uden for Næstved, siger Niklas Almqvist, der er regionschef hos Sanistål.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172