23948sdkhjf

Medarbejdere forlod akkordaftale

Faglig voldgift: Medarbejdere bundet af akkordaftale selvom de forlod den
To medarbejdere forlod en akkord før arbejdet var afsluttet. En Faglig Voldgift fastslog, at virksomheden alligevel var berettiget til at opgøre og afregne akkorden.

Det skriver Dansk Byggeri i en medlemsudsendelse

Sagen handlede om en virksomhed, der tildelte flere medarbejdere et stykke arbejde. Virksomheden bekræftede skriftligt, at medarbejderne ville få en minimumsløn på 175,00 kr. i timen.
I juni indgik virksomheden og ca. 22 medarbejdere en akkordaftale med en detaljeret angivelse af mængder og priser på de enkelte dele af arbejdet.
I august meddelte to medarbejdere, at de ville forlade akkorden, idet de havde fundet andet arbejde.

3F og Dansk Byggeri opfordrede under et mæglingsmøde de to medarbejdere til at gøre akkorden færdig, men medarbejderne valgte at forlade akkorden.

Akkordopgørelse
Den 20. august 2017 fremsendte virksomheden en akkordopgørelse til de to medarbejdere. Opgørelsen viste et underskud på 42,00 kr. i timen. Medarbejderne kritiserede ikke den fremsendte opgørelse. Virksomheden undlod herefter at udbetale løn og indestående på SF/FF konto. I alt udgjorde tilbageholdet ca. 8.000,00 kr.

3F anførte, at virksomheden ikke var berettiget til at modregne underskuddet i de to medarbejderes tilgodehavende og stillede krav om, at det tilbageholdte beløb skulle udbetales.

Dansk Byggeri var af den opfattelse, at virksomheden var berettiget til at modregne i både løn og indestående på SF/FF konto.

Afgørelsen
Dansk Byggeri oplyser, at opmandens lagde vægt på, at virksomhedens tilsagn om en minimumsløn var givet under forudsætning af, at akkorden ville blive færdiggjort. Endvidere havde virksomheden ret til at opgøre akkorden, hvis en eller flere medarbejdere overenskomststridigt forlod akkorden inden den blev færdiggjort. Da virksomhedens akkordopgørelse ikke var kritiseret indenfor fristen, kunne akkorden afregnes efter pålydende.

Opmanden anførte videre, at virksomheden var berettiget til at modregne et underskud i akkorden i skyldig løn og SH/FF.

Dansk Byggeri er tilfredse med kendelse, der fastslår, at medarbejdere forbliver bundet af akkordaftalen selvom de har forladt den.

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094