23948sdkhjf

Forlader XL-Byg og starter ny kæde

De danske byggemarkeder får en ny konkurrent, der starter ud med fem afdelinger.

Juelsminde Gruppen, som i dag står bag seks XL-Byg trælasthandler i Jylland og på Fyn, forlader kæden for at skabe en ny konkurrerende trælastkæde under navnet Sjakk.

Den nye, selvstændige trælastkæde slår dørene op den 1. juli – i Hedensted, Give, Ejstrupholm, Haarby og Egtved.

Dermed bliver Juelsminde Gruppens seks eksisterende XL-Byg forretninger til fem Sjakk-forretninger, idet den nuværende forretning i Juelsminde flyttes til et nyt og større hovedsæde Hedensted.

Ifølge Martin Rosendahl, der bliver adm. direktør i den nye kæde, er årsagen til bruddet, at parterne ikke kunne blive enige om betingelserne for et fortsat samarbejde. Desuden mener han ikke, at XL-Byg i tilstrækkelig grad tilgodeser Juelsminde Gruppens lokale kunders behov:

- Vi vil skabe en ny trælastkæde, hvor vi er herre i eget hus, og hvor vi kan tilbyde vores lokale kunder netop de varer, de efterspørger, siger han i en pressemeddelelse.

Juelsminde Gruppen blev i slutningen af december sidste år solgt til Mads Kloster og Michael Mortensen, der ejer henholdsvis virksomhederne Kloster A/S og HM Entreprenør A/S.

Etableringen af Sjakk markeres med en stor åbningsfest den 1. juli.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087