23948sdkhjf

TOP 4: Det renoverer danskerne først, når de køber hus

Se listen over, hvad danskerne ændrer først, når de køber hus
I maj og juni er der knap 15 procent flere bolighandler end det samlede gennemsnit for resten af året.
Det betyder også, at sæsonen for renoveringsprojekter er i fuld gang. De fleste boligkøbere vælger nemlig at renovere eller blot foretage mindre optimeringer i forbindelse med huskøb.

En undersøgelse foretaget af dørproducenten Swedoor viser, hvilke forbedringer danskerne typisk foretager i boligen.

1: Ny maling/tapet
48 procent maler eller skifter tapet som det første, når de flytter i ny bolig. De færreste sælgere vælger at investere tid og penge på at male inden fraflytning, og det er derfor ofte et område, som de fleste huskøbere tager fat på som det første og løbende holder ved lige.

2: Nye vinduer og døre
Nye døre og vinduer ligger også højt på listen, når der foretages forbedringer i hjemmet. Helt op mod en fjerdedel vælger at udskifte boligens yderdøre og vinduer, fordi de eksisterende enten ikke imødekommer det ønskede design eller lever op til isolerings- eller sikkerhedsmæssige krav. Undersøgelsen viser desuden, at mange vælger at udskifte indvendige døre i forbindelse med andre forbedringer i boligen, så dørene passer ind i resten af hjemmets designmæssige stil.

3: Nyt gulv eller loft
18 procent skifter desuden gulv eller loft, når de flytter i ny bolig. Det kan der være flere grunde til. Først og fremmest kan gulvet være nedslidt efter tidligere ejere, men nye gulve og lofter kan også gøre underværker for hjemmets akustik. Støjdæmpende døre, vinduer samt nye gulve og lofter kan nemlig reducere unødvendig støj med helt op til 30 decibel, så man mindsker udefrakommende larm, generende efterklang eller rungen i hjemmet.

4: Nyt køkken
Et nyt køkken kan hurtigt give boligen et løft. Derfor vælger hele 14 procent at udskifte køkkenet ved huskøb, og det kan vise sig at være en god investering. Mens det kan være svært at hente investeringen hjem ved etableringen af et nyt luksuskøkken, kan det ofte betale sig at etablere et lavpriskøkken, som kan hæve det generelle helhedsindtryk af boligen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109