23948sdkhjf

Byggeriets vækst smitter af på Øland

2017-resultat er det bedste i fem år

- Der er for alvor kommet gang i byggeriet, og det har vi kunne mærke. Efterspørgslen på både produkter og rådgivning har været stor, og vores medarbejdere har ydet en kæmpe indsats, siger Carsten Madsen.

Han er direktør i Øland, som netop har fremlagt et 2017-regnskab, hvor indtjeningen før skat har bevæget sig over på den gode side af 10 mio. kr. Det bedste resultat siden 2012.

Øland-regnskabet er negativt påvirket af et større tab på en kunde, og set i dét lys, erklærer Carsten Madsen sig tilfreds med året som helhed.

Nyt butikskoncept og digitalisering
I løbet af blot tre år har Øland fordoblet antallet af butikker. Det er en kraftigt medvirkende årsag til væksten, som forventes at fortsætte i 2018, hvor den Saint Gobain-ejede ventilationsvirksomhed budgetterer med en omsætningsstigning på 5-10 pct.

Øland har i det forgangne år udrullet et nyt butikskoncept, der skal gøre det lettere og hurtigere at handle i Ølands butikker. Samtidig har virksomheden øget sit fokus på digitalisering:

- Vi skal blive ved med at udvikle os, og derfor har vi i det forgangne år også gjort vores digitale platforme til et nyt fokusområde. Et fokusområde som kun bliver større her i 2018, og noget som med sikkerhed kommer til at påvirke de kommende årsregnskaber, siger Carsten Madsen.

Selskabets egenkapital er faldet markant i forhold til året før, fordi der er udbetalt 35 mio. kr. i udbytte til ejeren, Saint-Gobain Distribution Denmark A/S.

L. Øland Ventilation A/S
mio. kr. 2017 2016
Bruttoresultat 56,1 54,2
Resultat af primær drift 10,5 9,6
Resultat før skat 10,5 9,5
Årets resultat 8,1 7,4
Balancesum 125,4 111,3
Egenkapital 53,6 80,5
Antal ansatte 102 99
Regnskabsåret dækker perioden 1. januar-31.december.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218