23948sdkhjf

Lånepriser: Sådan undgår du at komme i fedtefadet, mester !

Se hvordan du overholder konkurrenceloven og undgår lånepriser
Lånepriser og konsortier er i fokus i bygge- og anlægsbranchen. Overtrædelse af reglerne medfører store bøder og i værste fald fængselsstraf.

Ifølge Dansk Byggeri er det særligt reglen om ulovlig tilbudskoordinering, som har givet anledning til problemer i bygge- og anlægsbranchen og herunder særligt spørgsmål om konsortier og lånepriser.

Læs også: Lånepriser er slet ikke i orden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i foråret udgivet en ny konsortievejledning. Dansk Byggeri afgav i høringsprocessen et kritisk høringssvar og finder ikke, at vejledningen væsentligt reducerer den usikkerhed, der præger de overvejelser, man må gøre sig, når man overvejer et konsortium. Vejledningen giver dog alligevel et godt indblik i disse, fremhæver Dansk Byggeri.

Hent konsortievejledningen her

Få hjælp til at sikre din virksomhed
Du kan læse mere om konkurrenceret i byggeriet i Dansk Byggeris bog om emnet. Derudover tilbyder Dansk Byggeri hjælp til at sikre din virksomhed mod overtrædelse af reglerne. Det gælder både skriftligt materiale, som kan hjælpe dig i gang, ligesom Dansk Byggeri tilbyder virksomhedsspecifikke kurser i konkurrenceret og compliance.

Hent Dansk Byggeris pjece "Konkurrenceret i byggeriet" (kræver login til Dansk Byggeri)

Hvad er en lånepris?
Der er ingen officiel definition på begrebet ”lånepris”. Fænomenet dækker over den situation, hvor to virksomheder, som byder på samme opgave, deler hinandens beregning af kostprisen og samtidig har en intern forståelse om, at den ”lånende” virksomhed afgiver et bud på skrømt overfor bygherren. Det påvirker konkurrencen negativt, da bygherren tror, at han får flere reelle bud på opgaven, end det er tilfældet.

[box][align]CENTER[/align][content]

Hvad er et konsortium?
Et konsortium er et samarbejde mellem to eller flere virksomheder med henblik på at afgive tilbud på en kontrakt, som virksomhederne ville have været for små til at byde på enkeltvis.

Et konsortium kan være en måde for små og mellemstore virksomheder til at komme i betragtning til interessante bygge- og anlægsopgaver, og som den pågældende virksomhed ikke af egen kraft og med egne ressourcer ville komme i betragtning til.
[/content][/box]

Artiklen er en del af temaet MesterTips.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094