23948sdkhjf

El-installatør køber kollega

Den århusianske el-installatør, NMT El-Service, udvider forretningen med køb af virksomheden Klaus Rønn Aut. El-installatør i Ebeltoft

Efter at have drevet el-installatørvirksomhed i Ebeltoft i 25 år har Klaus Rønn valgt at sælge sin virksomhed til NMT El-Service, der drives af Niels Martin Thomsen.

- Arbejdsmæssigt ønsker jeg at drosle ned. Derfor har jeg besluttet at sælge min virksomhed, og jeg er helt overbevist om, at Niels Martin er den rette til at drive forretningen videre, siger Klaus Rønn, som i en overgangsfase fortsætter som ansat hos NMT El-Service. 

- Heldigvis fortsætter Klaus hos os i en periode, så vi kan trække på hans store viden og kendskab til lokalområdet og kunderne. Jeg er sikker på, at Klaus nok skal få vores mand i Ebeltoft, Martin Søndergaard, klædt godt på til at tage over, siger Niels Martin Thomsen. 

Martin Søndergaard er nyansat, men et velkendt ansigt i virksomheden.  Han blev nemlig udlært som elektriker hos NMT El-Service i 2016. Efterfølgende har han uddannet sig som el-installatør på Erhvervsakademi Dania.

Overtagelsen sker med virkning fra den 1. august 2018.

NMT El-Service, drevet af Niels Martin Thomsen siden 2005, har knap 15 medarbejdere og afdelinger i Studstrup, Risskov og Hinnerup. Virksomheden beskæftiger sig med alle typer af el-opgaver hos private, virksomheder, boligforeninger og offentlige institutioner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078