Politikerne svigter dig, mester !
Dansk Byggeri: Hvis myndighederne overtog opgaven med at indberette årsrapport, moms og løntilskud, ville der være 39 mio. kr. at spare for de mindste virksomheder i byggeriet
Lars Storr-Hansen (Foto: Ricky John Molloy
Alligevel er de mindste virksomheder – også kaldet mikrovirksomheder – konsekvent blevet overset af politikerne. Dansk Byggeri har talt op, at kun 4 procent af de sidste 10 års erhvervs- og vækstpolitiske aftaler på Christiansborg har rettet sig direkte mod etablerede mikrovirksomheder.
I bygge- og anlægsbranchen har ni ud af ti virksomheder også under ti ansatte, og de kæmper lige så meget med deres størrelse som mikrovirksomhederne i andre brancher. Derfor har Dansk Byggeri lavet 12 erhvervspolitiske anbefalinger til gavn for alle Danmarks mindste virksomheder.
Og der er nok at tage fat på. For de mindste virksomheder er dårligere økonomisk sikret end mange lønmodtagere, de trækker det største bureaukratisk læs, og de er stærkt underrepræsenterede i den offentlige erhvervsfremmeindsats. Her er nogle eksempler.
Ejere af mikrovirksomheder har ringere vilkår
Ejerne af de mindste virksomheder bruger mange timer på at indberette data, som før blev gjort af det offentlige. Ud over alle frustrationerne, koster det også mange penge i tabt arbejdsfortjeneste. Dansk Byggeri har beregnet, at alene de syv mest benyttede indberetninger koster mikrovirksomhederne 1,2 milliarder kroner om året, hvoraf byggeriet tegner sig for 123 millioner kroner.
Hvis myndighederne overtog opgaven med at indberette årsrapport, moms og løntilskud, ville der være 39 millioner kroner at spare for de mindste virksomheder i byggeriet og 355 millioner kroner for samtlige mikrovirksomheder. Det svarer til en tiendedel af de 4 milliarder kroner, som regeringen har lovet at lette erhvervslivets byrder med inden 2020.
Bureaukrati står også i vejen for, at de mindste virksomheder tager flere lærlinge. Derfor bør erhvervsskolernes praktikcentre overtage det administrative arbejde ved at ansætte en lærling og ved at administrere uddannelsesaftalen og den løbende lønudbetaling. Så mikrovirksomhederne i stedet kan koncentrere sig om at uddanne fremtidens faglærte.
Det kunne også gøres mindre bøvlet, når de mindste virksomheder skal byde på offentlige udbud. Når selv de allermindste opgaver kræver en officiel udbudsproces med udfyldning af papirer og skemaer, får det ofte de mindste virksomheder til helt at holde sig væk. Derfor bør myndighederne hellere indhente nogle få underhåndstilbud ved opgaver med en værdi på under 300.000 kr.
Gruppen af etablerede mikrovirksomheder bliver også overset, når der hvert år uddeles omkring en milliard kroner i regional erhvervsudvikling. Her kunne simple digitale løsninger med en mobiltelefon eller tablet gøre de mindste virksomheder mere effektive, men som regel ender den offentlige innovationsindsats med at gå op i robotter, automatisering og 3D-teknologi. Noget vi desværre kender alt for godt i bygge- og anlægsbranchen.
Bedre vilkår for de mindste virksomheder
Der skal heldigvis ikke så meget til for at hjælpe de tusindvis af virksomheder med under 10 ansatte, Der er først og fremmest brug for politisk velvilje. Det har Erhvervsminister Rasmus Jarlov heldigvis fået øje på efter, at Dansk Byggeri sendte ham vores udspil med 12 anbefalinger. I denne uge mødes jeg med ministeren for at tale videre om, hvordan vi kan sikre bedre vilkår for alle de mindste virksomheder – også dem i bygge- og anlægsbranchen.
