23948sdkhjf

DEBAT: Sådan skaffer vi ekstra hænder

Af Jens Andersen, formand for lokalafdeling Nord i Arbejdsgiverne

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi mangler håndværkere i industrien, landbruget og i transportfaget. Vi ved, at det er de store årgange, der går på pension, og de små, der tager over og her vælger for få unge erhvervsuddannelserne.
Derfor har vi i dag svært ved at besætte en lang række jobs, og det bliver kun sværere i fremtiden.

En af mulighederne er at se lidt på overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen. Man kan på helt ubureaukratisk vis give et frikort til pensionister, der gerne vil give en ekstra hånd med på arbejdsmarkedet. Det ville give dem en økonomisk gevinst, uden at det krævede ret meget administration.

Mange arbejdsgivere mangler en ekstra hånd, og her kunne nogle ældre borgere gøre en stor forskel med en erfaring opsparet gennem et langt arbejdsliv. De fleste ældre i dag er mere friske og med godt helbred og kunne sagtens komme nogle timer om ugen i en virksomhed. Her ville de bevare kontakten til arbejdsmarkedet og tjene en ekstra skilling.

En del kommuner har også i år modtaget mange flygtninge. Mange har gået på sprogskole, lært sproget og taget arbejde. Deres børn går i danske skoler. Mange af dem vil gerne være en del af det danske samfund. Virksomheder og borgere er glade for dem. Rigtig mange har en god moral og arbejdsindsats. Børnene uddanner sig til at blive en del af det danske samfund. Så hvorfor pokker sender vi dem hjem?

Vi kan ikke undvære dem. Vi har da plads til folk, der vil give en hånd med og være en del af samfundet. Ikke mindst i landkommunerne. Vi har investeret så mange penge i dem. Mange er kede af at skulle sendes hjem, hvor udsigten til arbejde i nogle tilfælde kan være begrænset. Skulle vi ikke se at få plads til dem, der gerne vil?

Vi skal respektere de konventioner, der er på området. Og selvfølgelig skal vi også opkvalificere danskere, når det er muligt. Som eksempelvis fagbevægelsen ofte gør opmærksom på. Men helt ærligt, så står der ikke en masse danskere i kø for at tage ved i håndværks- og industrivirksomhederne i landområderne. Så lad os nu sige ja til alt den arbejdskraft, vi kan få, og dem der gerne vil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094