23948sdkhjf

Farligt når alle skyder betalingerne

Har du også penge til gode hos dine samarbejdspartnere, mester ?
Der er travlt i byggeriet i denne tid og mange mestre oplever, at ordrerne nærmest vælter ind. Det går så stærkt, at mester måske får sagt ja til for meget – for hvem siger nej-tak, når der er penge at tjene?
Men, det er der heller ikke – altså penge at tjene - på alle opgaver. Men hvis man siger ja-tak til dem alle, så løber man altså også ind i opgaver som skaber omsætning, men ingen indtjening. Måske ender nogle opgaver ligefrem med at være tabsgivende. Det er lidt som at betale for at låne penge ud. Det er ikke rigtig nogen god forretning.

Nu er det jo heller ikke sådan mester tænker. Men desværre fokuseres der nok for meget i omsætning i byggeriet i dag end i indtjening. Det har allerede trukket et grimt spor af konkurser, hvor virksomheder med stor aktivitet og omsætning må dreje nøglen fordi indtjeningen og likviditeten ikke følger med.

Samtidig er der hårdt pres på betalingskæden i byggeriet. Den manglende likviditet, som er opstået i kølvandet på, at mange ikke tjener penge på opgaverne betyder, at alle parter udskyder betalingerne. Det er en livsfarlig situation, som kommer til at føre flere konkurser med sig.

Et godt råd til mester er derfor: Skab overblik. Regn dine tilbud godt igennem. Sørg for, at du ikke siger ja til opgaver, som koster dig penge – og lur lige hvem det er du arbejder for og hvem du arbejder sammen med på opgaverne.

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094