23948sdkhjf

Her er der brug for dig, mester !

Kampagne: Danmarks håndværkere støtter udsatte børn og unge
For fjerde år i træk går landets håndværkere sammen om en vigtig mission: at gøre en forskel for udsatte børn og unge i Danmark. Kampagnen hedder En Hjælpende Hånd og får stor opbakning fra branchen. Der bliver løftet i flok fra tømreren i København til glarmesteren ved Vesterhavet.

Kampagnen En Hjælpende inviterer håndværkere og håndværksvirksomheder til at støtte aktiviteter for udsatte børn og unge i deres lokalområde. Det er børn og unge, som for eksempel vokser op med sygdom, fattigdom eller ensomhed som en del af hverdagen. Det unikke ved denne kampagne er, at den alene er
for håndværkerne, som får mulighed for at støtte de næste generationer.

Branchen bakker op
Firmaet CG Jensen har deltaget i kampagnen i flere år og ser mange gode sider ved den. Projektleder Jesper Juel Pedersen mener, at ungdommen kan have gavn af byggebranchen på flere planer:

- Vi støtter op om En Hjælpende Hånd af flere grunde. Der er behov for at få mange flere unge mennesker ind i byggebranchen, og hvis det betyder, at vi ovenikøbet kan hjælpe et ungt menneske på rette spor, kan vi godt være stolte. Nogle unge mennesker mangler retning og værdier i deres hverdag – det kan byggebranchen give dem. I byggebranchen har vi særligt øje på ungdommen, og de mere erfarne medarbejdere sætter en ære i at hjælpe de unge mennesker med at udvikle sig. Der er et rigtig godt sammenhold i et byggesjak, og det er nogle gange det, der skal til for at hjælpe de unge, siger Jesper Juel Pedersen.

I Ungdommens Røde Kors ved de, at nogle af de børn og unge, der kommer på aktiviteterne, er børn og unge, som senere i livet kan få brug for en læreplads. Derfor er kampagnen også et led i at vise denne målgruppe deres muligheder inden for faget og vise, at håndværkere er en faggruppe, som samlet tager et socialt ansvar og påvirker deres lokalområde.

Lokale børn og unge støttes
Håndværkerne bakker op om initiativet, og sidste år indsamlede kampagnen 540.400 kr. til fordel for børn og unge. Støtten kom fra virksomheder i 54 byer, og mere end 20 faggrupper deltog.

For et sponsorat på 2.500 kr. kan man som virksomhed give et barn eller en ung et helt år i en aktivitet såsom lektiecafé, klub eller hospitalscafé eller en hel uge på ferielejr.

En Hjælpende Hånd går ens støtte til børn og unge i det lokalområde, hvor pengene er doneret. Man er altså med til at hjælpe børn og unge i området, og det har betydning ikke bare for det enkelte barn eller ung, men for hele lokalsamfundet.
Hvis man er interesseret i at læse mere eller være med, er der mere information at hente på www.giv1hånd.dk .

FAKTA OM EN HJÆLPENDE HÅND
For et sponsorat på 2.500 kr. kan man give et barn eller en ung fra sit lokalområde et helt år i en af Ungdommens Røde Kors’ aktiviteter eller en uge på ferielejr. Sponsorater går til aktiviteter og dermed børn og unge lokalt, der hvor pengene er doneret. Kampagnen er kun for håndværkere og håndværksvirksomheder


DU KAN FÅ EN SPONSORPAKKE
Ved at tilmelde sig kampagnen modtager man en sponsorpakke, som bl.a. indeholder:
• En Viking Rubber-vest
• Et støttediplom og webemblem
• Kampagnemateriale til uddeling til kunder
• Virksomhedslogo på kampagnesiden
• Presseindsats med din virksomheds navn til lokalaviser (ved fire eller flere sponsorater)
Et støttesponsorat er i øvrigt fuldt fradragsberettiget
.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14