23948sdkhjf

Vil kun sælge bæredygtigt træ

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie
Den privatfondsejede byggecenter- og trælasthandel Johannes Fog, der er blandt de markedsledende i København og Nordsjælland, stiler mod 100 pct. bæredygtigt træ til salg til både professionelle og private kunder. Det betyder, at salget til private kunder nu følger tendensen fra byggebranchen, hvor efterspørgslen på PEFC- og FSC-mærkede produkter længe har været stigende.

- Da vi opnåede miljø- og bæredygtighedscertificeringerne for 3 år siden, var der ikke samme interesse for, hvor træet kom fra, men det har ændret sig siden. I dag mærker vi tydeligt, at efterspørgslen stiger. Kunderne vil - ligesom med madvarer i supermarkedet - være sikre på, at de produkter, de køber, er bæredygtige, forklarer indkøbschef Steffen Lund Madsen.

Bæredygtigheds-standarder er ikke nyt i byggebranchen, hvor entreprenører har tilført projekter værdi gennem bæredygtighed gennem de seneste 10-15 år, hvor mærkningerne for alvor har vundet frem. De private begynder nu også at følge trop. Det skyldes ifølge indkøbschefen et øget globalt og tværindustrielt fokus på bæredygtighed og ansvarlighed, der nu slår igennem hele vejen rundt.

- Johannes Fog har de krævede processer implementeret i alle vores forretninger – og udvider løbende sortimentet af certificerede produkter. For at understrege ambitionen er virksomheden således også medlem af både PEFC og FSC, fremhæver Steffen Lund Madsen.

Indkøbspolitik skal flytte markedet
Johannes Fog har for længst erkendt, at bæredygtighed er en god forretning, og det er den eneste vej frem, hvis byggemarkedet skal fremtidssikre både kunder og miljø. En tendens der harmonerer udmærket med Fogs Fond, der står som ejer af Johannes Fog, og bl.a. har til formål at arbejde for at forbedre miljøet og samfundsforhold generelt.

Hos FSC Danmark er man ikke i tvivl om, at Johannes Fog bevæger sig i den strategisk rigtige retning, og glæder sig over at hilse Johannes Fog velkommen i klubben af medlemmer med 100 pct. indkøbspolitikker, der tæller både entreprenører, producenter og detailhandel.

Sekretariatsleder hos FSC Danmark Loa Dalgaard Worm fortæller:
- Når vores medlemmer melder 100 pct. indkøbspolitikker ud til offentligheden, så flytter det meget i markedet især nedad i kæden. Samtidig er det et stærkt signal indadtil til alle medarbejdere om, hvilken retning virksomheden ønsker at gå i - et signal som skaber både retning, arbejdsro og medarbejderstolthed.

Selvom FSC-certificeringen er et stort skridt i den rigtige retning for Johannes Fog, stopper byggecenter- og trælasthandlen ikke her. Virksomheden ønsker nemlig også at blive bedre til at rådgive kunderne i bæredygtighed, og gennemfører løbende uddannelse af personalet.

FSC og PEFC
FSC står for Forest Stewardship Council, og når forbrugerne går efter mærkningen, er de med til at sikre naturen og de sociale forhold i de skove, som træet kommer fra.
PEFC er en forkortelse af Programme for the Endorsement of Forest Certification schemes. PEFC fastsætter kriterierne i dialog med interessenter, f.eks. skovejere, virksomheder og miljøorganisationer.



Hold dig opdateret med Mester Tidende
Er du abonnent? Bliv abonnent

Med et abonnement får du ubegrænset adgang til online avisen. Læs avisen online


Skriv kommentar
Forsiden lige nu

Servicekoncept: Tjekker vinduerne efter et år

22 meter over dæk: Fregatten Jyllands træmaster skal renoveres

Vinduesproducent ramt af millionunderskud

Ny produktionstekniker til dør-fabrik

Producent af slibematerialer sælger al aktivitet på Sjælland

Nyhedsbrev

190-årigt tømrerfirma i spidsen for ny møllevirksomhed

Online Avis Arkiv

Nyt fra byggecentrene
Trægigant fordobler produktion i Danmark

1

Østjysk savværk får ordre fra slot

Vinduesgigant: Salget i Danmark boomer

Vinduesproducent fastholder ambitiøst 2017-niveau

Kæmpe atrium i træ hædres internationalt

Carl Hansen & Søn: Nyt akademi skal sikre dansk snedkertradition

Tømrermester er kun sig selv - og to EUX-lærlinge

Trods konkurs: Fortsat fremgang hos BV Trappen

1

Vanvittigt paradoks: Ingen praktikpladser til tømrerlærlinge

Junckers sælger fra: Aktiemajoriteten på nye hænder

Fremtidens fodboldbaner er lavet af kork

Østjyske tømrerfirmaer fusionerer

Hustømrerne tager det første af tre spadestik

Nyt center sikrer hurtig levering af træplader til hele landet

Swedoor smider 200 håndværkere på skolebænken

Tre håndfulde nye tømrersvende

Ung tegnestue vinder træprisen

Nyt diabetescenter skal bygges i træ

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Rømerhus vinder international hæder!

Lindab igen en af Danmarks Bedste Arbejdspladser

Ny Installation er den Første af Slagsen i Skandinavien

Ny hvid vådrumsmembran fra ARDEX

Invitation til messe for VVS, sanitet, energi og indeklima

Store fordele i vente med ny uafbrudt strømforsyning fra Eaton

JKE Design investerer i øget fleksibilitet og køber ny Biesse boremaskine

Sikkerhed på elforsyningsanlæg – kursus for arbejdsledere

Hewikut afholder reception i nye lokaler

Klar til fuld digital udbudsproces på byggesager?

Ny medarbejder hos Häfele

Invitation til seminar om 3D - laserscanning

Alger stjal farverne på Flüggers siloer

Vær med og få mere viden til dit arbejde - uden beregning

Automatiseringsbølgen ruller lige nu ind over e-handelen

BM Byggeindustri jubilæums-film

Lovkrav: Er I overgået til den fulde digitale udbudsproces?

Nye kræfter på vej...

Valsning af svøb – H. Nielssons Maskinfabrik A/S

Mobile salgsboder til København Zoo

TRÆ 56 Træskelethuse

Internationale eksperter i 3D-betonprint kommer til Danmark

Papiruld Danmark A/S styrker salget til professionelle med stærk salgsprofi...

Designet til rummet

Buet glas til mange formål, i høj kvalitet

Send til en kollega

0.286