23948sdkhjf

Værktøjsbranchen klar med rabatter til erhvervsskolerne

Der er mange lærlinge, som får sig en aha-oplevelse, når de første gang forlader værkstedet på skolen og komme ud til mester i praktiktiden. I modsætning til på skolens værksted, så får de nemlig ofte stukket opdateret og tidssvarende værktøj i hånden.

- Det er jo ikke fordi vi ikke kan arbejde med det værktøj der er på skolen. Men det er da sjovere og ofte mere effektivt at arbejde med det nye værktøj hos mester, siger en tømrerlærling til Mester Tidende.

Ude på skolerne er det naturligvis fokus på problematikken, men det er et økonomisk spørgsmål og derfor også ofte et spørgsmål om prioritering.
Det udstyr og de maskiner, som skolerne råder bliver også udskiftet. Det sker bare med forholdsvis lange intervaller. Og da udviklingen indenfor udstyr og maskine aldrig har været hurtigere, så bliver gabet mellem værktøjet på skolen og værktøjet hos mester altså også større.

Kontakt til branchen
Flere leverandører og forhandlere i værktøjsbranchen har fokus på problemerne og flere skoler nyder godt af, at der ofte ydes forholdsvis store rabatter, når de køber ind. Værktøjsleverandørerne og –forhandlerne lægger ikke skjul på, at man ved at sælge værktøj til skolerne også er med til at præge eleverne, når de selv engang skal investere i værktøj eller når de skal påvirke mester til at købe et bestemt mærke. Men for leverandørerne er det også et spørgsmål om at sikre, at den teknologiske udvikling afspejler sig på uddannelserne.

- Vi kan jo ikke forære maskinerne væk. Til gengæld har vores forhandlere mulighed for at yde en forholdsvis stor rabat, siger produktchef Michael Petræus, fra Festool.
Festool har tæt kontakt til en række af skolerne og er blandt andet også sponsor for gulvlæggeren, møbelsnedkeren og bygningssnedkerne ved det forestående EuroSkills i Budapest.

Også hos Metabo er der fokus på skolerne. Her er det især på metaluddannelserne der er god kontakt, forklarer produktchef Henrik Koch fra Metabo.
- Vi yder også rabat til skolerne gennem vores forhandlere og vil da meget gerne i kontakt med flere skoler inden for håndværkeruddannelserne, siger produktchef Henrik Koch.

Hos Bosch har der gennem en årrække været tæt kontakt til flere skoler og også her yders der rabat til skolerne gennem forhandlerne.
- På det seneste har vi også øget fokus på at hjælpe skolerne med at undervise eleverne i nye digitale måleinstrumenter, siger markedschef Lasse Dalsgaard fra Bosch.

LÆS OGSÅ: Erhvervsskolerne kan få alt det værktøj de ønsker sig
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078