23948sdkhjf

Her er leverandøren til Svinkløvs nye træfacade

For omkring to år siden brændte det gamle Svinkløv Badehotel ned til grunden.

Genopbygningen og genskabningen af det gamle, hvide badehotel har stået på længe, og nu er turen nået til facaden. 

Leverandøren af facadebyggeriet er Kjellerup A/S, der producerer færdigmalet facadebeklædning.

- Det er med stolthed og stor ydmyghed, at vi går ind til opgaven, siger salgschef i Kjellerup, Bo Louring i en pressemeddelelse.

En lang proces
Forberedelserne til den nye facade har stået på længe. For over et år siden indledte Kjellerup A/S de første møder med arkitekter og har sideløbende haft tæt Ole Petersen fra Stark i Brønderslev, der har fungeret som sparringspartner.

Og ikke kun forberedelserne indtil nu har varet længe. Selve arbejdet med de finske træbrædder kræver også mere arbejde, end Kjellerups savværk er vant til.

Under produktionen i savværket skal brædderne fra de langsomtvoksende finske gran skal nemlig vendes med marvsiden ud af, og det kræver, at folk på savværket står og vender alle brædder med håndkraft.

- Så det er dejligt, gammeldags, manuelt arbejde helt i Svinkløv Badehotels ånd, siger Bo Louring.

Det nye badehotel bliver beklædt med finske uimprægnerede beklædningsbrædder, der er linoliemalet.

Nogle steder bliver træbrædderne desuden i den ene ende skåret til som spidsen på et slips. Den anden brædde, som slipespidsen skal sidde sammen med, skæres halvrund, så den ligner en bæverhale.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.797