23948sdkhjf

Danske arkitekter lærer af norsk træbyggeri

Med verdens største træbyggeri og en lang tradition for brug af træ er Norge et oplagt besøgsmål for nysgerrige danskere med en kærlighed træet som byggemateriale.   

26 danske arkitekter og bygningskonstruktører var derfor for nyligt i Norge for blandt andet at se på det høje træhus. Målet med turen var, at gruppen fik mere ved om, hvordan man bygger i træ.

- Og det fik vi, siger projektarkitekt Sveinung Chercka-Simonsen fra det danske arkitektfirma Schmidt, Hammer og Lassen, der arrangerede turen.

Han mener, at Norge er et vigtigt land at besøge, når arkitekter og byggefolk skal finde inspiration til valg af materialer - og især indenfor træbyggeri som nordmændene har opbygget stor viden inden for gennem mange år.

- Formålet med ture som den her er at lære mere om forskellige løsninger, og vi vil gerne være på byggepladsen og selv se de praktiske løsninger. Det er vigtigt for os, siger Sveinung Chercka-Simonsen.

Mere træ i Danmark
Turen til det helt store udflugtsmål, Mjøstårnet ved Brumunddal, blev arrangeret i samarbejde med Moelven Danmark.

Her tror key account manager Dorthe Pedersen på, at interessen for at bygge mere i træ vil stige i Danmark fremadrettet:

- Vi vil gerne bygge mere med træ i Danmark, og vi ser og mærker, at der er stigende interesse for det nu. Det er derfor vigtigt at skabe tætte bånd til arkitektmiljøerne, da de ofte opstiller præmisserne, når det gælder, hvilke løsninger der vælges. Det er derfor glædeligt at se, at vores gæster fra Schmidt, Hammer og Lassen er begejstrede over, hvad de ser her i dag. Jeg synes også, at Mjøstårnet er imponerende, siger Dorthe Pedersen.

Hun mener dog også, at der er visse branchemæssige udfordringer knyttet til det at bygge med træ i Danmark.

- Der er stærke traditioner for at bygge i stål, tegl og beton. Mange bygherrer siger, at de gerne vil bygge mere i træ, og flere arkitekter har et stort ønske om at implementere mere træ ind i det danske byggeri. Sandheden er dog, at ønskerne møder en del modstand eller skepsis i fagmiljøerne, siger Dorthe Pedersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156