23948sdkhjf

Fyld ordrebogen: Her er der nye byggeopgaver på vej

REGION NORDJYLLAND

HOBRO

Etageboliger
Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune har vedtaget forslag til lokalplan 135/2018.

Formålet med lokalplanen er, at give mulighed for at ombygge det bevaringsværdige pakhus til boliger.

Derudover nedrives en tilbygning, og der opføres en ny etagebolig, som sammenbygges med det bevaringsværdige pakhus via et elevator- og trappetårn.

Forslaget fremlægges til offentlig høring i 6 uger til onsdag den 7. november 2018.

REGION SYDDANMARK

NR. BJERT

Boligområdet Ved Marielyst

By- og udviklingsforvaltningen har i samarbejde med grundejeren af matr. 3f Nr. Bjert by udarbejdet forslag til lokalplan for et nyt boligområde.

Området er beliggende nord for Nr. Bjert. Mod vest er Sletteskovvej, syd for det nye område med Marielyst. Området er på ca. 3,7 ha.

Lokalplanen omfatter et område i den nordlige del af Nr. Bjert, hvor der åbnes mulighed for 31 nye åben-lav boliger.

Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen og lokalplanen er kategoriseret som en B lokalplan med en høringsperiode på 4 uger.

Sagen skal behandles i Plan-, Bolig- og Miljøudvalget. 

STRIB

Boliger

Byrådet i Middelfart Kommune skal tage stilling til om de vil endeligt godkende lokalplan 188, som giver mulighed for 8 boliger på hjørnet af Rørkærsvej og Strandvejen i Strib.

Der ønskes opført 8 boliger som rækkehusbebyggelse i to rækker.

Lokalplanen har været i offentlig høring i maj-juli 2018, hvor der indkom syv indsigelser. 

REGION MIDTJYLLAND

BALLE

Besøgscenter for klassiske biler
Klima- og Miljøudvalget skal godkende, at miljøvurdering af forslag til tillæg 28 til Kommuneplan 2017-2028 og lokalplan 12-025 sendes til godkendelse i byrådet med henblik på offentlig fremlæggelse i mindst 8 uger.

Lokalplanforslaget giver mulighed for, at etablere et rekreativt område med et besøgscenter for klassiske biler i Balle.

Besøgscenteret vil indeholde arbejdende museum, værksted, showroom, kontor, restaurant, konferencefaciliteter mm. samt dertilhørende veje og parkeringspladser.

Baggrunden for lokalplanen er et ønske fra en privat bygherre om etablering af et besøgscenter for klassiske biler, som vil indeholde flere funktioner samlet i ét bygningskompleks.

BIRK

Erhvervsområde
Herning Byråd har på mødet den 19. juni 2018 foreløbigt vedtaget lokalplan nr. 33.E2.4 for et erhvervsområde ved Industrivej Syd i Birk.

Det er lokalplanens formål at muliggøre ny bebyggelse i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde.

Byplanudvalget indstiller at lokalplanen godkendes endeligt.

Du kan hver dag se en opdateret liste over nye byggeopgaver (kræver abonnement) i Licitationen-Byggeriets Dagblad. Se hvordan du abonnerer her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078