23948sdkhjf

Så kommer der lærlinge på Facebook-byggeri

Hvis alle brikker falder på plads, kan Facebook snart åbne portene for en stor portion håndværkerlærlinge på deres kæmpebyggeri i Odense, skriver Fagbladet 3F.
Facebook har sammen med hovedentreprenøren på det nye datacenter, britiske Mace, fået hård kritik, fordi den mere end 1.000 mand store byggeplads har været lukket land for lærlinge.
Men det kan snart ændre sig. Den lokale erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, er nemlig ved at indgå en samarbejdsaftale med Mace om at sikre praktikpladser til skolens elever.

Det bekræfter virksomhedskonsulent på Syddansk Erhvervsskole Michael Ejlskov Hesselhof over for Fagbladet 3F.

- Vi har haft forhandlinger med Mace, og det betyder, at vi kan gå videre med vores aftale om at få lærlinge ud på Facebooks byggeri, siger han.

Syddansk Erhvervsskole ligger blot 13 minutters kørsel fra Facebooks kæmpe byggeplads, og mange af skolens elever kan ikke få en rigtig praktikplads som for eksempel tømrer, elektriker og bygningsmaler i en virksomhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.207