23948sdkhjf

Konkursramt Esbjerg-firma på fode igen

Det knap 60 år gamle VVS-firma, E. Skov Jørgensen A/S, der i slutningen af september indgav konkursbegæring, er klar til at køre videre i et nyt setup.

Det er ejeren og direktøren i det gamle firma, Torben B. Lambertsen, der har etableret det nye E. Skov Jørgensen ApS sammen med tidligere bestyrelsesformand Jørgen Grønne og medarbejderne Mads Betzer, Mike Ankersø Ørskov, Henrik Holck Ottosen, Kim Schmidt Boldsø Lambertsen.

Det skriver JydskeVestkysten.

I forbindelse med konkursen sendte virksomheden 25 medarbejdere hjem, mens der i det nye firma er fundet plads til godt halvdelen.

- Det er jeg naturligvis rigtig ked af, men langt de fleste gode folk er i gang i andet arbejde, siger Torben B. Lambertsen til JydskeVestkysten.

Konkursen indtraf som følge af en skattegæld, forårsaget af fejlslagne projekter. For at undgå en gentagelse vil Torben B. Lambertsen ikke længere satse på store projekter, men først og fremmest koncentrere sig om at servicere firmaets faste kundekreds.

Det sker i øvrigt fra de samme lokaler på Lillebæltsvej i Kjersing.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.312