23948sdkhjf

Håndværkere vil have bæredygtighed i øjenhøjde

Byggecenterkæden Stark har i september gennemført en undersøgelse af bæredygtighed blandt håndværkere. Den er lavet blandt i alt 1.843 professionelle håndværkerkunder fra hele landet.
Nu er resultatet klar i form af et samlet aktuelt overblik, der tager pulsen på bæredygtighed set fra håndværkernes synsvinkel. Undersøgelsen giver samtidig dugfriske bud på de udfordringer og muligheder, som byggefirmaerne efter egne udsagn står med, når det gælder bæredygtigt byggeri.

Det er andet år i træk, at Stark laver undersøgelsen som kaster lys, hvordan bæredygtighed tager sig ud set fra skurvognene og varebilerne i Danmarks tusindvis af små og mellemstore byggevirksomheder.

- Håndværkerne bliver ofte glemt, når visionerne for bæredygtigt byggeri bliver besluttet oppe i hjørnekontorerne. Også selv om det er håndværkerne, der skal sikre, at visionerne bliver ført ud i livet, og håndværkerne der knokler for, at byggeriet når de mål, vi skal, siger adm. direktør i Stark Britta K. Stenholt. Hun fortsætter:

- Med undersøgelsen ønsker vi at give et aktuelt indblik i, hvordan virkeligheden faktisk tager sig ud, set fra de små og mellemstore håndværksvirksomheders synsvinkel. På den måde kan vi nemmere identificere udfordringer og muligheder, så vi sammen kan finde de løsninger, der skal til for at skabe en bæredygtig udvikling, som gavner alle led i værdikæden.

Det skal give mening
Undersøgelsen spørger bl.a. ind til, om håndværkerne er villige til at betale ekstra for bæredygtige løsninger, hvilke kanaler de bruger for at holde sig ajour, hvordan de oplever efterspørgslen fra bygherreside, samt hvad de generelt mener om bæredygtighed.

Og sammenligner man med sidste års undersøgelse, er det tydeligt, at der er sket en markant udvikling i håndværkernes overordnede holdning til emnet: I år er over 60 procent positivt stemt over for bæredygtighed i byggeriet, mens det i 2017 blot var 35 procent.

- Det kan der være mange årsager til, men blandt andet Stark har det forgangne år sat ekstra fokus på vigtigheden af at kommunikere om bæredygtighed i øjenhøjde med de udførende, siger Britta K. Stenholt.

- En af de største barrierer for håndværkerne er manglende viden om bæredygtighed. Derfor er det vigtigt, at regler og krav formidles, så de giver mening ude på byggepladserne, ligesom det generelt skal være nemmere at bygge bæredygtigt. Der er med andre ord nok at tage fat på, og vi vil derfor fortsætte med at sætte fokus på, hvordan vi kan gøre bæredygtighed mere tilgængeligt og mindre besværligt for håndværkerne.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078