23948sdkhjf

Materieludlejer gør maskinparken grønnere

GSV Materieludlejning A/S, har sat kursen mod at strømline en grønnere maskinpark.
- ’Vores kunder har stor indflydelse på hvilke maskiner, vi køber. Vi vælger de mærker, som kunderne efterspørger. Så kan vi koncentrere indkøbene til færre fabrikater, og både vores udlejere, der rådgiver vores kunder, og vores mekanikere på værkstederne kan opnå stor viden om de enkelte produkter. Dermed kan vi også give den optimale service til kunderne, siger indkøbsdirektør Henrik Christensen.

Derfor lyder GSV-strategien, at der skal indkøbes det materiel og udstyr, som kunderne ønsker at leje. Kunderne skal have grejet til tiden. Og kunden skal i det hel taget sikres en god oplevelse.

Store krav
- For os er det store og vigtige investeringer der foretages. Derfor stiller vi selvfølgelig også store krav til vores leverandører og deres serviceniveau. Vi har fokus på de bedste løsninger for vores kunder, den nyeste miljøteknologi og de mest ergonomisk fordelagtige løsninger til gavn for arbejdsmiljøet, forklarer materieldirektør Birger Hansen.

Henrik Christensen og Birger Hansen ser trends i markedet, der kræver digitalisering, grønnere og mere miljøvenlige maskiner. Derfor vil en større del af det materiel, som GSV investerer i fremadrettet, være hybridteknologi og el-/batteridrevet.

- Samtidig er der stort fokus på at have færre fabrikater og leverandører som JMM og Stemas, der netop kan leve op til de store service- og kvalitetskrav der er nødvendige for at tilfredsstille vores kunders behov. Det er et af benene i vores indkøbsstrategi, som vi ser klare fordele i for både GSV, leverandører og kunder, forklarer de to GSV-direktører.

Et af de maskinfirmaer, der får glæde af den nye indkøbsstrategi, er JMM-Group, som med Johs. Møllers Maskiner A/S leverer Liebherr gravemaskiner og gummihjulslæssere til GSV. Det andet JMM-selskab, Stemas A/S, har leveret og leverer Yanmar-minigravere og Weidemann-læssemaskiner til GSV. Senest 30 nye Yanmar-gravere.

Netop i øjeblikket er JMM-Group i gang med en større leverance til GSV. Inden udgangen af efteråret vil størstedelen af omkring 100 nye miljørigtige Liebherr- og Weidemann maskiner være leveret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156