23948sdkhjf

Vinterdæk og bremser giver efteråret baghjul

Så er efteråret over os endnu engang og det betyder, at vinterdækkene skal monteres på bilen. For bilens vinterfutter er nemlig noget af det vigtigste tilbehør på bilen for en sikker kørsel på de efterårsglatte veje.
Hos Super Dæk Service har man mange års erfaring i at vejlede og hjælpe kunder til en sikker og tryg kørsel på de efterårs- og vinterglatte veje. Og et af de absolut vigtigste råd er at få skiftet til vinterdæk i god tid og i samme omgang få tjekket bilens bremser.

Drift- og marketingchef hos Super Dæk Service, Jesper Sørensen, understreger igen i år, hvor vigtigt det er få skiftet til vinterdæk. Der er nemlig flere grunde til, at man bør skifte til vinterdæk, inden vinteren for alvor træder ind,
- Sommer- og vinterdæk har, som navnene også antyder, hver deres egenskaber i forhold til sæsonen. Sommerdæk kan lede regnvand væk og har et godt vejgreb på varme og tørre veje, hvorimod kun vinterdæk kan holde til helt lave temperaturer og stadig have et godt vejgreb i sne og slud, fortæller Jesper Sørensen.

Dækkenes vejgreb har betydning for bilens bremselængde, og den bliver betydeligt forkortet, når man kører på vinterdæk. Så i det ofte uforudsigelige vinterføre kan de rette dæk altså være afgørende, hvis der skulle opstå en potentielt farlig situation. Også dækkenes mønsterdybde har stor vigtighed for vinterkørslen:

Er dækkene meget slidte, kan det betyde, at bremselængden fordobles, hvilket udgør en stor risiko – især, hvis vejret samtidig også påvirker udsynet fra kabinen. I en sådan situation er det altafgørende at kunne foretage en hurtig opbremsning. At anvende de korrekte sæsondæk bidrager altså markant til trafiksikkerheden, og samtidig forlænger man også levetiden på dækkene, når de anvendes til den rette årstid.

SÅDAN ER KRAVENE TIL DÆK
I Danmark er det et krav, at bilen har fire ens sommer-, vinter- eller helårsdæk monteret. Den mindst tilladte mønsterdybde er 1,6 mm, men hos Super Dæk Service og FDM anbefales en mønsterdybde på min. 3 mm for at sikre et solidt vejgreb på de glatte veje. Det anbefales at køre med vinterdæk i perioden 15. oktober til 15. april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093