23948sdkhjf

Kørsel i egen bil: Her er de nye satser

Skatterådet har tirsdag fastsat satserne for kørselsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for 2019.

Og satserne kommer til at stige til næste år. Dog ikke ret meget.

Hører du til blandt dem, der bruger egen bil til arbejdskørsel, kan du se frem til en skattefri godtgørelse fra arbejdsgiver på 3,56 kroner pr. kilometer op til 20.000 kilometer mod 3,54 kroner i dag. Godtgørelsen pr. kilometer over 20.000 kilometer stiger fra 1,94 kroner til 1,98 kroner.

Reglerne er derudover uændrede, og det samme er reglerne i forbindelse med befordringsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads.

Her stiger fradraget pr. kilometer for 25-120 kilometer pr. dag fra 1,94 kroner til 1,98 kroner. For de kilometer, der overstiger 120 kilometer pr. dag, stiger fradraget fra 0,97 kroner til 0,99 kroner.

- Når satserne kommer til at stige, så skyldes det først og fremmest, at vi forventer, at benzinpriserne stiger i 2019, siger formand Hanne Søgaard Hansen fra Skatterådet i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093