23948sdkhjf

Fyld ordrebogen: Her er der nye byggeopgaver på vej

REGION HOVEDSTADEN

SMØRUM

Renovering af boliger

Egedal byråd har godkendt skema A for renovering af Smørum Gårdhavehuse, som hører under Egedal Boligselskab v/KAB.

Der bliver tage om en gennemgribende renovering, som skal fjerne boligernes dårlige indeklima, der har skyldes udførelsesmæssige og projekteringsmæssige fejl i byggeriet, og samtidig gøre boligerne mere tidssvarende.

Afdelingen er opført i 1976 og består af 137 boliger.

REGION SJÆLLAND

LYNDBY

Boliger

Lejre Kommunalbestyrelse har godkendt forslag til kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan LK 57 for boliger på Lyndby Gade 19 med henblik på otte ugers offentlig høring. Lokalplanforslaget omfatter det tidligere Lyndby Rådhus og arealet vest for rådhuset.

V8 Ejendomme Aps, som har købt arealerne af Lejre Kommune, ønsker at få mulighed for at etablere cirka 25 lejligheder i de eksisterende bygninger og at udstykke op til syv parcelhusgrunde på arealet vest for det tidligere rådhus, hvilket bliver muligt med det nye plangrundlag.

Lejlighederne skal etableres i de eksisterende rådhusbygninger. Lokalplanen giver mulighed for at etablere etageboligbyggeri i to etager i de tidligere rådhusbygninger, som har et samlet etageareal på 1.720 kvm. Lokalplanen gør det muligt at indrette cirka 24 lejligheder af varierende størrelse og fastlægger, at den eksisterende rådhusbebyggelse skal bevares.

LEJRE

Bofællesskab

Lejre kommunalbestyrelse har vedtaget Lokalplan LK 61 for et bofællesskab på Gl. Allerslev Skole endeligt.

Lokalplanen giver mulighed for, at bofællesskabet Krake kan etablere sig på Gl. Allerslev Skole.

Mellem rådhusets parkeringsplads og Lejrevej 15B kan der opføres en ny beboelsesbygning, og det kan der også mellem de eksisterende bygninger på Lejrevej 15B og 15C og mellem Lejrevej 15C og åbeskyttelseslinjen.

REGION SYDDANMARK

TÅSINGE

Biogasanlæg

Svendborg Byråd har besluttet at sende forslag til lokalplan nr. 631 og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i otte ugers offentlig høring.

Planforslagene er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra grundejer Kurt Poulsen, og de skal give mulighed for etablering af et biogasanlæg i forbindelse med det eksisterende husdyrbrug på landbrugsejendommen Andekærgård, Kragekærvej 12 på Tåsinge.

TOMMERUP STATIONSBY

22 almene boliger

Assens Byråd har vedtaget lokalplan 3.1-12 for tæt-lave boliger ved Buchwaldsvej Tommerup Stationsby endeligt.

Lokalplanen gør det muligt at opføre 22 almene boliger på den gamle savværksgrund i byen.

Du kan hver dag se en opdateret liste over nye byggeopgaver (kræver abonnement) i Licitationen-Byggeriets Dagblad. Se hvordan du abonnerer her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125