23948sdkhjf

Efter konkurs-lammelse: Idealcombi stopper produktion til byggeprojekt

Usikkerheden om fremtiden for Daurehøj Erhvervsbyg sætter ordrerne på pause

- Det er hamrende ærgerligt. 

Sådan lyder det endnu engang fra Claus Winther, salgs- og marketingsdirektør hos vinduesproducenten Idealcombi.

Det er blot få dage siden, at han sidst sagde de samme ord til Wood Supply efter meldingen om en konkurs i entreprenørvirksomheden Daurehøj Erhvervsbyg.

Idealcombi har nemlig en storordre i klemme i konkursen i forbindelse med byggeprojektet Orienten på Nordhavnen i København, som Daurehøj Erhvervsbyg står bag. Her er der risiko for, at over halvdelen af ordren fra Idealcombi muligvis ikke bliver betalt. 

Derfor har Idealcombi nu valgt at trække alle ordrerne til projektet ud af produktionen, fortæller direktøren.

Produktion på standby
Det er ikke kun den nuværende produktion, der er sat på pause. 

Samtidig er materialerne til de kommende leveringer sat på lager. 

Alt sammen sker det som konsekvens af, at Claus Winther kun har meget begrænset information om, hvad der skal ske med det konkursramte Daurehøj Erhvervsbyg.

Det seneste Claus Winther har hørt er, at man forsøger at finde udenlandske kræfter til at hjælpe byggeprojektet på Nordhavnen i mål.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1