23948sdkhjf

Malermestre: Unge skal kunne snuse til faget før lærlingekontrakt

Medlemmerne af Malersektionen i Dansk Byggeri mener, at lærlinge er for dårligt klædt på til en maleruddannelse.
- Mange springer fra eller opsiges af malermesteren på grund af for dårlig performance. Det gør det svært at leve op til kravene om lærlingeansættelser, lyder det fra sektionens næstformand, Willi Becke.

Næstformand i Dansk Byggeri, Malersektionen, Willi Becke fortæller:
- Vi har store problemer med at få gode lærlinge og har konstant 2-3 færre lærlinge end, vi ønsker i firmaet Malermester Willi Becke ApS, og jeg ved fra Malersektionen, at det er et generelt problem for vores medlemmer. Jeg tror fejlen ligger i overenskomsten. Det er ikke muligt at ansætte arbejdsdrenge/-piger længere til en fornuftig løn.
På den måde, får de unge mennesker ikke snuset til faget, før vi ansætter dem som malerlærlinge, og det giver et stort frafald – enten fordi, de finder ud af, at det ikke er dem, eller fordi vi må afskedige dem pga. for stort sygefravær eller for dårlig performance. Det er et stort problem, siger Willi Becke.

Sven Klinkert har som ejer Malermester Klinkert ApS i Esbjerg har også problemer med at få gode lærlinge:
- Det er svært at få gode malerlærlinge, som kommer til tiden og gør et godt stykke arbejde. Jeg har desværre flere gange måttet fyre lærlinge, og det er en skidt udvikling.

Foreslår samarbejde med folkeskoler
Malersektionen i Dansk Byggeri peger på, at for få kommer i erhvervspraktik som maler og at det kan skyldes, at forældrene rådgiver de unge og ønsker en videregående uddannelse for deres børn, og på den måde kommer et erhvervspraktikforløb som maler ikke på tale.

Ifølge Willi Becke ved mange unge mennesker ikke, hvad det kræver at være håndværker.
- Jeg tror, at et øget samarbejde med folkeskolerne omkring erhvervspraktik er løsningen. Vi skal ud som gæsteundervisere på skolerne og fortælle, hvorfor en fremtid som maler er attraktiv. Der kunne oprettes en bank af virksomheder, som skolerne kunne henvise de unge til med henblik på et erhvervspraktikforløb.

På den måde skal de ikke selv finde en virksomhed, og vi kan dæmme op for, at det, som jeg har indtryk af sker i dag, i stor udstrækning er forældrenes netværk og forbindelser, der bliver udslagsgivende for, hvor den unge kommer i praktik, siger næstformanden i Dansk Byggeri Malersektionen, Willi Becke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.205