Elektrikerlærlinge får livsfarlige stød

Elektrikeruddannelsen er populær blandt de unge, men det er langt fra ufarligt at vælge elektrikervejen, skriver fagbladet Elektrikeren. I en spørgeskemaundersøgelse på elektrikeruddannelsens første hovedforløb (H1), hvor man har været ude i sit første praktikforløb hos en virksomhed eller i skolepraktik, svarer 90 pct. af i alt 318 adspurgte el-elever på 11 erhvervsskoler i hele landet, at de har prøvet at arbejde med installationer med spænding på. Blandt de lærlinge, der har arbejdet med spænding, har tre ud af fire - 75 pct.- været udsat for elektrisk stød.

Tendensen bekymrer formanden for ungdommen i Dansk El-Forbund (DEF) Morten Ahrendt.

- Det kan simpelthen ikke passe, at vi har kolleger, som kun har været nogle måneder i faget, før de bliver udsat for stød. Hvis man vil have flere unge til at blive faglærte elektrikere og oven i købet blive længere tid på arbejdsmarkedet, så duer det ikke, at de risikerer liv og lemmer eller i sidste konsekvens mister livet.

Skadernes omfang og alvorlighed ved elektrisk stød afhænger af spændingen, strømstyrken, varigheden af strømgennemgangen og af, hvordan strømmen passerer i kroppen. Man risikerer både ydre og indre skader, og stødskader kan vise sig både ved selve ulykken og op til år senere i form af senfølger. Derfor er det vigtigt, at man får registreret eller anmeldt ulykken, forklarer forbundssekretær i DEF Lene Christiansen.

- Desværre bliver de fleste stød ikke anmeldt eller registreret – måske fordi det opleves som pinligt eller ubetydeligt. Men det er vigtigt, hvis man skal kortlægge det fulde omfang af stødulykker og deres konsekvenser - og ikke mindst, hvis du skal have erstatning i tilfælde af skader og mén, siger hun.

Plads til forbedring
Netop når det gælder registrering, anmeldelse og besøg på skadestuen, er der ifølge rundspørgen plads til forbedring. Blot 15 procent af de elektrikerlærlinge, der har fået stød, har efterfølgende været hos lægen eller på skadestuen. Og kun 11 procent har anmeldt det som en arbejdsskade.

Med en ny kampagne håber ungdommen i DEF på at skabe en ’kulturforandring’ i måden at arbejde på, hvor man ’dropper spændingen’ og arbejder spændingsløst.

- Hvis det er absolut livsnødvendigt, og arbejdet ikke kan udføres spændingsløst på et andet tidspunkt, så er vores budskab, både til lærlinge, svende og mestre, at man skal tage nogle vigtige forholdsregler. Samtidig oplyser vi lærlingene om, hvad de skal gøre, hvis de får stød, og hvordan de kan bruge fagforeningen, forklarer elektriker og agitationskonsulent i DEF Susanne Vestergård Jepsen, som fik ideen til den nye STOP STØD-kampagne.