23948sdkhjf

Malere lytter til blærerøv og cheføkonom

400 malermestre er på vej til Nyborg
Mere end 400 malermestre har sat hinanden stævne kl. 15:00 i Nyborg i dag for at deltage i det traditionsrige og årligt tilbagevendende maler-stævne

Den officielle åbning af Nyborgstævnet sker i dag, når Danske Malermestres formand, Per Vangekjær, klipper den røde snor og byder velkommen til stævnet

Nyborgstævnet begynder dog for alvor først i morgen fredag 25. januar, hvor der sideløbende med en store udstilling af 59 af malerfagets leverandører, er indlæg og debat i salen.

På programmet er henholdsvis cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen, der vil komme med bankens bud på de økonomiske fremtidsudsigter for dansk økonomi. Efter Helge Pedersen er det beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, der vil forklare, hvordan regeringen vil sikre, at det økonomiske opsving ikke bliver kvalt af mangel på arbejdskraft.

Herefter får malermestrene fornøjelsen af Jason Watt, der i foredraget ”Fordi jeg vil!” fortælle sin barske historie med masser af humor, charme og nærvær. Sidst på dagen vil blærerøven Mads Christensen komme med sit bud på, hvordan man iscenesætter sig selv.

Så der er lidt at blive klog på for de mange malermestre på Nyborgstævnet, som hovedsagelig henvender sig til håndværkere og andre af byggeriets fagfolk. Der er dog fri adgang for publikum til den store leverandørudstilling, og mange tekniske skoler kommer derfor traditionelt forbi Hotel Nyborg Strand i løbet af fredagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188