23948sdkhjf

Pigerne har styr på kloak-inspektioner

Danske TV-inspektionsfirmaers Kontrolordning (DTVK) under Dansk Byggeri, udvider som led i et generationsskifte nu med to kvindelige tekniske konsulenter.

De indgår i det eksisterende team af tre konsulenter, der løbende udfører uvildig kontrol af DTVK medlemmernes TV-inspektion.

Det er faktisk første gang, at det er kvinder der får som opgave at kontrollere det, som den i øvrigt mandsdominerede verden inden for TV-inspektionen, går og laver ude i felten, men det er ikke noget de to skænker mange tanker.

De to har nemlig begge ben solidt plantet i mangeårig erfaring og faglige kompetencer fra deres arbejdspladser i det daglige. Helle Holm Jørgensen har en uddannelse som teknisk designer og arbejder i det daglige på Vejle Spildevand med registrering af TV-opmålinger, LER-oplysninger og kundeservice og har samlet 25 års erfaring med TV-data, mens hendes nye kollega i DTVK, Maj-Britt Damgaard, arbejder som teknisk assistent i Novafos, Nordsjællands Vandforsyningsselskab.

Hun er projektleder på TV-inspektion, strømpeforinger og gravearbejder, og blev virksomhedsoverdraget til Forsyning Helsingør i 2010, da Vandsektorloven trådte i kraft. Derefter arbejdede hun i Hørsholm Vand, der nu er en del af Novafos som er navnet for Nordsjællands Vandforsyningselskab.

Øget behov
Inden for de senere år er medlemstilgangen hos DTVK steget med ca. 30 procent, så der i dag er 41 højt specialiserede medlemmer inden for TV-inspektion.

I takt med klimaændringer, digitalisering og stigende fokus på kvalitet og ensartede standarder, forventer DTVK yderligere stigning de kommende år, derfor opruster organisationen også på den tekniske del.

- Med de nye kvindelige tekniske konsulenter får vi to kompetente kapaciteter med en meget praktisk tilgang, der er vant til at skabe resultater. De har begge været ansat i TV-inspektionsfirmaer, så de kender arbejdsbetingelserne for de professionelle TV-operatører og det er en stor fordel. Samtidig er de med til at give en anden tilgang og derved tilføre en ny dimension til udviklingen, siger Claus Vangsager, formand for TV-inspektionsgruppen under DTVK.

De tekniske konsulenter hos DTVK udfører bl.a. kontrol af medlemmernes TV-inspektion, vurderer og registrerer TV-operatørernes kvalitetsniveau og underviser og efteruddanner TV-operatører.

Hurtigere sagsbehandling
Selve kontrolarbejdet består i at se de TV-inspektioner igennem, som kontrollen får og sammenholder den med TV-rapporten, som TV-operatøren på baggrund af sine iagttagelser har skrevet. Det sker for at sikre, at det er de rigtige konklusioner, der drages på baggrund af inspektionen.

- Vi er begge vant til at sidde på den anden side af bordet som bestiller af TV-inspektioner. Derfor ved vi også hvor vigtigt det er, at der ikke er uklarheder, og at TV-inspektionerne rapportering og konklusioner er både rigtige og ensartede, siger Helle Holm Jørgensen og Maj-Britt Damgaard samstemmende.

De er klar over, at en høj kvalitet i TV-inspektionerne er nødvendig for at systemet kan fungere.

På efteruddannelse
TV-operatørerne i TV-inspektionsfirmaerne er til efteruddannelse, som i øjeblikket mindst sker hvert femte år. Her handler det om at se på de nye teknologiske landvindinger, love og regler på området, samt også at netværke med andre, så erfaringer udveksles.

Konsulenterne i DTVK mødes et par gange om året - også for at udveksle erfaringer og viden.

Og tilbage til det kvindelige islæt. Helle Holm Jørgensen og Majbritt Damgaard er som nævnt to erfarne damer, når det kommer til teknikken omkring TV-inspektion.

- For os er det det faglige der betyder noget, og vi kan sagtens klare lidt mandejargon. Det er ikke noget vi tænker over i det daglige, siger de to samstemmende.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172