23948sdkhjf

Sander siger op hos FM Mattsson Mora

Adm. direktør Ole Sander opsagde i går sin stilling som og international salgs- og markertingsdirektør og adm. direktør i FM Mattsson Mora Group Danmark.

Ole Sander har været en del af direktionen i FM Mattsson Group siden 2013 og forlader virksomheden med udgangen af april måned i år.

- Det har været en fornøjelse at lede den danske og internationale del af FM Mattsson Mora Group i seks år. Det har været en spændende oplevelse, men jeg har fået en ny chance i min karriere, som jeg ikke kan sige nej til, siger Ole Sander i en pressemeddelelse.
Han konkretiserer ikke yderligere, hvor denne chance bringer ham hen.

I årene hos FM Mattsson Group har Ole Sander blandt andet stået for integrationen af danske Damixa.

Ole Sander kom til FM Mattsson Mora Group i 2013 fra en stilling som adm. direktør i Schneider Electric

Han har 25 års erfaring fra nationale og internationale virksomheder - primært inden for telekommunikation, bygge og anlæg, salg og service. Siden 1990’erne har Ole Sander beklædt ledende poster i entreprenørverdenen.

Han er er uddannet elektriker og el-ingeniør og har blandt andet været Senior Vice President i MT Højgaard og koncerndirektør i NCC.

Han beklæder tillige en række bestyrelsesposter. Han er blandt andet næstformand i DI BYG’s bestyrelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187