23948sdkhjf

Uanstændig behandling af nedslidte håndværkere

Egentlig burde det ikke være så svært at forstå: Selvfølgelig slider det voldsomt på kroppen at have hårdt fysisk arbejde i mange år. Kulde, træk og regn, akavede arbejdsstillinger, tunge løft kombineret med en hård macho-stil er selvfølgelig en barsk cocktail for bevægeapparatet. Så barsk, at mange håndværkere starter dagen med en håndfuld Panodiler eller et par gigtpiller.

Uanset hvordan politikerne vender og drejer det, så er det nemlig den barske virkelighed. Det kan måske godt være svært at forstå, hvis man kun er vant til at fryse om næsetippen og kontorfingrene når man venter på bussen eller toget.

Diskussionen om pensionsalderen og debatten om, hvorvidt nedslidte medborgere skal have mulighed for at gå tidligere på pension er kørt helt af sporet og man kan fristes til at spørge om der er en voksen til stede, der kan skære i gennem og få sat skik på debatten.

For det handler jo i bund og grund om, at vi som velfærdssamfund selvfølgelig skal have råd til at sende de nedslidte på pension, når de ikke kan hænge sammen mere. Eller tilbyde dem job i virksomheden, hvor de kan bidrage med deres erfaring. Alt andet er uanstændigt og ude af trit med virkeligheden.

Skrot de mange akademiske betragtninger og avancerede, økonomiske regnskabsmodeller og tag en tur ud i skurvognen og se hvordan det står til – og kom så med nogle forslag der løser problemet.

Hvor svært kan det være !?

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen (4)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094