23948sdkhjf

Kæmpe lån sikrer MT Højgaards genopretning

Knud Højgaards Fond, moderfonden bag bygge- og anlægsentreprenøren MT Højgaard A/S givet tilsagn om at yde det nye fusionerede selskab, MT Højgaard Holding A/S, et lån på 400 mio. kr. Det skete den 7. februar 2019, oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

Tilsagnet kommer i forlængelse af fusionen, som forventes behandlet på de ordinære generalforsamlinger i Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S den 5. april 2019.

Lånet vil blive brugt til en kapitalforhøjelse i MT Højgaard A/S på i alt 400 mio. kr. 

Hermed sikrer Knud Højgaards Fond, at genopretningen af den operationelle drift i MT Højgaard A/S kan gennemføres på et solidt fundament, lyder det i meddelelsen.

- Lånetilsagnet fra Knud Højgaards Fond har været afgørende vigtigt for at genetablere et sikkert kapitalgrundlag. Vi er nu tilbage på samme kapitalniveau som før den uventede voldgiftskendelse i MgO-vindpladesagen, og usikkerheden omkring vores kapitalsituation er dermed fjernet, siger administrerende koncerndirektør i MT Højgaard A/S Anders Heine Jensen. 

De tidligere annoncerede ansvarlige låneaftaler mellem Knud Højgaards Fond og MT Højgaard A/S på henholdsvis 250 mio. kr. og 400 mio. kr. vil som konsekvens af kapitalforhøjelsen blive reduceret, så der alene eksisterer en trækningsret på ansvarlig lånekapital på i alt 250 mio. kr. til dækning af eventuelle forpligtelser som følge af voldgiftskendelsen i MgO-vindpladesagen fra september 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095