23948sdkhjf

Drop tre regler for hver ny byrde i erhvervslivet

DEBAT: Regeringens byrdeudspil et skridt i den rigtige retning, men der er plads til forbedringer, mener Arbejdsgiverne
Af Steen Hoeck Klausen, udviklingschef i Arbejdsgiverne

2,6 milliarder. Så mange kroner skal der bruges på at give de danske små virksomheder en enklere hverdag, står der i regeringens byrdeudspil, som er blevet offentliggjort i fredags. Dermed sættes der ekstra tryk på arbejdet med at gøre det både nemmere og billigere at drive virksomhed i Danmark. Det bakker Arbejdsgiverne op om.

I alt er der 42 initiativer i udspillet, som skal gøre op med byrder frem mod 2020, og som vækker glæde og håb hos Arbejdsgiverne. For hver gang byrderne lettes for danske virksomheder, så bliver der mere tid til at drive virksomhed i stedet for at spilde tid på bøvlede offentlige regler.

Stadig regeltyranni

Selvom regeringens udspil har mange positive toner, og selvom regeringen godt nok ved årsskiftet 2018-19 netto havde lettet byrder for samlet set 1,5 milliarder, skal det ikke blive en sovepude.
Årligt bliver der stadig pålagt danske virksomheder en stor mængde byrder, som flytter fokus fra at drive forretning. Her kan eksempelvis nævnes persondataforordningen, der ikke ligefrem gør hverdagen simplere.

Det er der brug for. I en rundspørge til Arbejdsgivernes erhvervspanel svarede næsten 90 % af de adspurgte, at der fortsat er behov for erhvervspolitiske initiativer, der vil mindske administrative byrder i virksomheder.

Brugbare byrdelettelser
Når det så er sagt, er regeringens byrdeudspil et skridt i den rigtige retning. Bedre og mere digitalisering er en af de gennemgående linjer, som skal bidrage til at gøre reglerne enklere.

Det sker blandt andet ved at skabe større brugervenlighed i de digitale løsninger, som Digital Post og NemID. Når det bliver lettere for virksomheder at være i kontakt med det offentlige digitalt, får de mere tid til at fokusere på deres virksomhed – og det er jo kun positivt.

Smilet hos os i Arbejdsgiverne ville blot være endnu bredere, hvis vi i fremtiden afskaffer tre regler, hver gang vi indfører en ny.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078