23948sdkhjf

Fyld ordrebogen. Her er der nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Aalborg, Skive, Vejle og Hørsholm

REGION NORDJYLLAND

AALBORG

Omdannelse af boligområde

Aalborg byråd har besluttet at fremlægge forslag til lokalplan 4-6-107 Boliger, Saltumvej, Smedegård og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg i otte ugers offentlig høring.

Det nye plangrundlag baner vej for renovering og omdannelse af 12 eksisterende boligblokke med 120 almene boliger, som hører under Alabu Bolig, og som ligger nord for Planetcentret og langs Astrupstien. Området omdannes fra de nuværende 120 boliger til cirka 150 boliger fordelt på syv stænger med rækkehuse i to etager samt fire punkthuse i tre-fem etager. Boligerne skal placeres helt eller delvist på de eksisterende sokler.

REGION MIDTJYLLAND

SKIVE

Ombygning

Skive Kommune har besluttet at lokalplanlægge, så der kan indrettes lejligheder i en del af det gamle slagteri i Skive.

Beslutningen har baggrund i en konkret henvendelse fra en investor, som ønsker at købe en del af det gamle slagteri for at omdanne en eksisterende bygningsmasse til rummelige, moderne lejligheder med mulighed for at bevare det rå look, som slagteriets rammer giver.

Skive Kommune gennemfører i første omgang en fordebat, hvor der indkaldes ideer og forslag til den videre planlægning. Fristen for indsendelse af ideer og forslag er 22. februar.

REGION SYDDANMARK

VEJLE

Parkeringshus

Vejle byråd besluttede med vedtagelse af budget 2015 at afsætte 32 mio. kr. til et nyt parkeringshus ved Vejle Banegård. Siden da er der gennemført undersøgelser af placeringsmuligheder, ekstern medfinansiering, funktionalitet og indledende projektering for en faseopdelt etablering. Nu er sagen nået så langt, at der skal udarbejdes lokalplan og VVM-redegørelse.

Økonomiudvalget har sagen på dagsordenen på mandag, hvor kommunaldirektøren indstiller, at en faseopdelt etablering af p-huset godkendes, og at teknisk udvalg anmodes om at igangsætte den fornødne lokalplanproces.

REGION HOVEDSTADEN

HØRSHOLM

Demonstrationshuse

Hørsholm Kommune har indgået en betinget købsaftale med VKR Holding A/S vedrørende køb af et areal på Christianshusvej i tilknytning til Velux’ arealer på Ådalsvej. Her ønsker VKR at få mulighed for at opføre demonstrationshuse, showrooms, testlokaler m.m.

For at gennemføre salgsprocessen er det nødvendigt med en byggeretsgivende lokalplan, og den er nu på vej. Der er således udarbejdet et forslag til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg, som administrationen anbefaler fremlægges i fire ugers offentlig høring. I første omgang behandles sagen i miljø- og planlægningsudvalget den 21. februar.

Du kan hver dag se en opdateret liste over nye byggeopgaver (kræver abonnement) i Licitationen-Byggeriets Dagblad. Se hvordan du abonnerer her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095