23948sdkhjf

Løb du også stærkt sidste år, mester ?

Byggeriet øgede omsætningen med 6,5 pct. sidste år
Byggeriet var sidste år blandt højdespringerne når det gælder økonomisk vækst. Omsætningen steg således med 6,5 procent.
Ifølge Danmarks Statistik omsatte bygge- og anlægsbranchen for 276 mia. kr. på hjemmemarkedet sidste år. Det er 16,8 mia. kr. mere end i 2017, hvor den samlede vækst i omsætningen var 6,6 procent, altså stort set på sammen niveau som i år.

- Især byggeriet af nye boliger gav høj aktivitet i 2018, understøttet af en solid bund af renoveringer. Men udsigten til langt færre vej- og baneprojekter trækker i modsat retning. Vi forventer en fortsat vækst i omsætningen i år, men i et mere udfordret marked, så væksten i år kommer næppe over fem procent, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Ser man på det samlede erhvervsliv, var der en meget flad udvikling mod slutningen af 2018, så det samlede 2018-resultat blev trukket ned på en beskeden vækst i omsætningen på 2,6 procent på hjemmemarkedet i 2018.

Når Dansk Byggeri venter en lavere vækst i omsætningen i år, skyldes det en tosidet udfordring for bygge- og anlægsbranchen.
- På den ene side er der fortsat mange både store og små byggevirksomheder, som har svært ved at få de medarbejdere, de skal bruge. Det er ikke en udfordring, som går væk af sig selv, blot fordi toppen bliver taget af tempoet i dansk økonomi. På den anden side er der anlægsvirksomheder, som i 2019 må drosle ned for medarbejderstaben, mens vi venter på en langsigtet infrastrukturplan, siger cheføkonom Bo Sandberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11