23948sdkhjf

Troldtekt fordobler produktionen med 13.000 m2 hal - se byggeriet på ét minut

Video: Troldtekt

Troldtekt A/S fordobler nu produktionen af akustikplader med en ny produktionslinje, som åbner ved siden af den eksisterende i vestjyske Troldhede.

13.000 kvm ny produktion er nu klar til at blive taget i brug. Producenten af akustikplader har investeret 180 millioner kroner i den nye, energieffektiv produktionslinje med moderne robotteknologi. 

Investeringen bunder i markant stigende efterspørgslen på akustikplader til både større byggeprojekter og private hjem. 

Udvidelsen skal også bane vej for vækst på nye markeder - primært i Sverige og Tyskland.  

Automatisering i konkurrence med lavtlønslande
Firmaets akustikplader består af lokale råvarer i form af vestjysk rødgran og cement fra Aalborg Portland. 

Fakta: Troldtekts nye produktionslinje

- Anlægssum: 180 mio. kr.

- Den nye produktionshal er 320 meter lang og 43 meter bred

- Med det nye anlæg fordobler Troldtekt sin produktionskapacitet

- Det var oplagt at holde produktionen i Danmark og dermed opnå synergi med den eksisterende produktion. Vi har dog brugt kræfter på at designe en topmoderne produktionslinje, hvor automatisering og robotteknologi gør os konkurrencedygtige i forhold til produktion i lavtlønslande. På den nye linje gør vi alting smartere, og vi kan hurtigere omstille produktionen, når vi udvikler nye designløsninger eller møder nye krav på eksportmarkederne. Der er tale om et stort byggeri, som har den nyeste robotteknologi, siger Peer Leth, administrerende direktør i Troldtekt A/S.

Han tilføjer, at byggeriet er forløbet efter den lagte tidsplan og inden for det lagte budget.

Produktionslinjen bliver officielt indviet af finansminister Kristian Jensen og borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Hans Østergaard mandag den 25. februar. 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109