23948sdkhjf

Farvel til Excel: Kan du regne den rigtigt ud, mester?

Entreprenørerne går fra hjemmestrikkede Excel-løsninger til professionelle kalkulationsprogrammer
På trods af, at travlheden i byggeriet i øjeblikket generelt påvirker digitale investeringer en smule i negativ retning, så viser en ny analyse fra Sigma Estimates, at de mellemstore og større entreprenørvirksomheder på trods af travlheden, stadig investerer mere og mere i professionel kalkulation.

- Excel er en blindgyde og blandt andet derfor ligger entreprenørernes investeringer i 2018 i mere professionel kalkulation mellem 5 og 10 procent højere end i 2016 og 2017, lyder det fra Sigma Estimates.

- På trods af intensiteten i byggeriet kan vi bare konstatere, at især de mellemstore og store entreprenør- og byggevirksomheder stadig har fokus på automatisering og effektiviseringsgevinster. Det viser de ved blandt andet at investere i professionel med endnu større styrke end de foregående år, fortæller Per Søndergaard, senior kunderådgiver hos Sigma Estimates.

Med flere end 10.000 aktive brugere er Sigma i dag det mest anvendte professionelle kalkulationssoftware i Danmark målrettet både entreprenør- og byggevirksomheder, håndværkere, arkitekter og rådgivere.

Excel er en blindgyde
Ifølge Per Søndergaard så skifter 99 procent af virksomhederne fra en hjemmestrikket Excel-løsning og over til Sigma. Og her spiller det afgørende ind, at Sigma programmet bygger på en brugervenlig og regneark-lignende brugerflade.

- Tallene er et klart udtryk for, at det er lettere end nogensinde at komme i gang med at digitalisere tilbudsgivningen. Vi har investeret betydelige ressourcer i at udvikle en intuitiv brugerflade, som branchen kender fra Excel. Det giver en smidig overgang, som er essentiel, når de gamle, manuelle vaner skal opgraderes, siger Per Søndergaard.

Sigma Estimates ser endvidere den øgede digitalisering af tilbudsafdelingerne som et tegn på, at ledelsen i stigende grad tager større ansvar. Netop når der er mindst ressourcer at trække på, er det vigtigt at få optimeret og automatiseret de tidskrævende arbejdsgange. Samtidig handler det også om at fremtidssikre forretningen.

- Lederne i byggebranchen skal så hurtigt som muligt få deres beregnere væk fra Excel. Brugen af regneark er årsag til for mange fejl, hindrer gennemsigtighed og har absolut ingen automatiserings- eller integrationsmuligheder. Blandt andet derfor er Excel en blindgyde, forklarer Per Søndergaard.

Han understreger, at det at digitalisere sin virksomhed jo ikke behøver være en kæmpe omvæltning, hvor alt skal udskiftes og digitaliseres fra det ene øjeblik til det andet. Det er et spørgsmål om at bruge nogle digitale værktøjer, der passer ind i virksomheden og som automatiserer og optimerer nogle manuelle arbejdsgange.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097