23948sdkhjf

Betonboss skal hjælpe nordjysk installatørfirma i vækst

Torben Enggaard, administrerende direktør hos betonelementvirksomheden Ambercon, køber sig ind i det nordjyske installatørfirma Nordjysk El & Alarm.

- Det (sikringsbranchen, red) er en branche, der med garanti vil vækste i de kommende år og som får en stadig vigtigere plads i værdikæden, siger Torben Enggaard, som nu ejer en tredjedel af installatørfirmaet.

Torben Enggaard indtræder som en del af bestyrelsen i selskabet og skal blandt andet bidrage med sin mangeårige erfaring med blandt andet strategi og markedsføring samt sit betydelige netværk.  

Udvider i Aalborg
Væksten henter Nordjyske El & Alarm for øjeblikket særligt inden for alarm og videoovervågning. 

Nordjyske El & Alarm blev sidste år fusioneret med Himmerland Alarm & El. Virksomheden beskæftiger i dag 10 medarbejdere og har afdelinger i Terndrup og Hadsund samt to rejsemontører på Sjælland. 

Nu er en tredje afdeling på trapperne. Den kommer til at ligge i Aalborg, hvor virksomheden allerede henter mange af sine ordrer.

- Vi har særligt fået etableret et godt navn inden for EL generelt og alarm, sikring og videoovervågning specifikt, hvor vi bl.a. har en række større nationale virksomheder på kundelisten. Samtidig ser vi et potentiale for yderligere vækst inden for området, siger Kenneth Ellemann-Mortensen, der sammen med Peter Overgaard er stifter og medejer af virksomheden.

Aalborg-afdelingen ventes at åbne inden sommer. Hvor er dog stadig ikke afklaret.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252