23948sdkhjf

DSV trækker sig fra genanvenders ejerkreds

Transport- og logistikkoncernen DSV trækker sig fra ejerkredsen for genanvendelsesvirksomheden T2O.

Det skriver sn.dk på baggrund af oplysninger fra dagbladet Nordvestnyt.

DSV indskød seks millioner kroner i T2O i juni 2018 og ejede indtil torsdag 24,9 procent af virksomheden.

Til Nordvestnyt fortæller kommunikationschef i DSV Tina Hindsbo, at opsigelsen blandt andet grunder i ”…en række uregelmæssige forhold, der er blevet belyst i lokalpressen, og som ikke lever op til DSVs forretningsetiske principper.”

Dæk til råmateriale
Virksomheden ligger i Odsherred Kommune og har teknologien til at omdanne brugte bildæk til nyt råmateriale. Lige nu står produktionen stille, fordi kommunen 20. februar udstedte et standsningspåbud til T20. Et påbud, virksomheden nu kæmper for at komme ud af. 

Og bestyrelsesformanden tror stadig på, at T20 kan gå i gang inden alt for længe.

- Det er fortsat T2O Egebjerg A/S mission at få lavet dæk om til friske råvarer uden at vi forurener hverken jord,vand eller luft. På den måde skal vi tjene vores penge, og på den måde vil der fremover være færre af samfundets brugte dæk, der går op i røg og anden forurening. Det regner vi stadig med, at kunne komme i gang med inden for nogle få uger, siger Eigil Rindorf til Nordvestnyt.

Kilde: https://sn.dk/Odsherred/DSV-traekker-sig...

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11