23948sdkhjf

Slipper ikke: Tidligere Velux-chef fortsætter kurs mod retten

En tidligere Velux-chef slipper ikke for en tur i retten i en sag om industrispionage, hvor han skulle have forsøgt at sælge vigtige Velux-hemmeligheder til konkurrenten Fakro.

I februar kom det ellers frem, at Velux-chefens forsvarer Jan Aarup ville forsøge at få sagen ugyldiggjort, fordi han og klienten først modtog anklageskriftet efter, at tidsfristen for tiltalen var udløbet.

Men Retten i Helsingør har afsagt en kendelse, hvor det blev slået fast, at Nordsjællands Politi har overholdt fristen. Dermed har man afvist forsøget på at få tiltalen ugyldiggjort, skriver Finans.dk. 

Det betyder nu, at sagen kæres til landsretten, fortæller forsvareren.

- Der har aldrig tidligere været en afgørelse om dette spørgsmål, og derfor vil vi have det prøvet. Jeg mener, at fristen ikke er overholdt, siger han til Finans.dk.

Tiltalte nægter sig skyldig i sagen. Han er tiltalt for tre forhold.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109