23948sdkhjf

Det er smart: Pick-up med lift til 7. sal

Isuzu D-Max S-Cab 4x4 med 25 meter Klaas lift
Under devisen ”Kan du tænke det, så kan vi lave det!” har Isuzu endnu engang udfordret den oprindelige pick-up tankegang. Nu kan man købe en Isuzu S-Cab 4x4 med en 25 meter Klaas lift – til eksempelvis at flytte gods op og ned fra en lejlighed i op til 25 meters højde (svarende til 7. sal). En markant tidsbesparende arbejdsproces i stedet for at benytte trapperne. Og samtidig slider det ikke i samme grad på personalets bentøj

Brand & Sales Manager hos Isuzu Danmark, René Andersen forklarer:
- Løsningen er frembragt på baggrund af en forespørgsel fra en flytteforretning. Og processen med at få lavet den første ombygning, og få den godkendt, har taget ca. halvandet år. Inden vi reelt har lanceret løsningen, har vi allerede solgt to ombyggede modeller. Vi forestiller os, at vores nye liftløsning ikke bare er interessant for flytteforretninger, men også eksempelvis tømmerforretninger, tagdækkere og andre erhverv, der har behov for at få materialer bragt op i højden.

PTO-drift eller el-drift
Standardopbygningen er baseret på en Isuzu D-Max S-Cab monteret med en møbellift med en drejbar platform. Liften er monteret med 4 hydrauliske støtteben og et multijusterbart udskud, som kan blive op til 25 meter – yderligere med udskydelig bundramme for optimal læssehøjde ved jorden. PTO-udtag via bilens motor med øget tomgangsjustering gør den ekstremt funktionel.

Det er muligt at tilslutte 230V og en indbygget elmotor til at drive liften med. Liften er betjent via et dobbelt wiretræk med maksimal last på 400 kg (ca. 200 kg på eldrift), og har en arbejdshøjde på 25 meter. Samtidig har den automatisk kabelbetjening og betjening i toppen af liften.

Løsningen koster kr. 423.434,- inkl. levering og alle omkostninger forbundet med syn og godkendelse i Danmark.

Bilen bliver indregistreret til ”særlig anvendelse”, hvorfor der ikke skal betales afgift. Den må køres med et almindelig B-kørekort. Det er ikke muligt at montere anhængertræk på bilen.

Artiklen er en del af temaet Varebiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078