23948sdkhjf

Malerfirma udvider med service- og renoveringsafdeling

Aros Maler Entreprise har etableret en ny service- og renoveringsafdeling. Det har længe været et ønske fra kunderne, og virksomheden kan nu også tilbyde malerarbejde til mindre byggerier, renoveringer, flyttelejligheder, 1- og 5 års gennemgang mv.

Ejer af Aros Maler Entreprise, Simon Elkjær forklarer:
- Hvorfor skal de mindre byggerier ikke have samme kvalitets setup, som de store? Det har jeg spurgt mig selv om mange gange. Samtidig har en del af vores kunder rettet henvendelse til os omkring renoveringer, vedligeholdelsesarbejder og private boligprojekter, som de gerne vil have os til at håndtere. Det har vi nu taget konsekvensen af og oprettet en service- og renoveringsafdeling.

Vi har tidligere haft et par malere, som har løst serviceopgaver, men med denne satsning, hvor vi har ansat en leder af afdelingen og allerede er oppe på 10 mand på serviceopgaver/mindre projekter og 12 mand på større renoveringsprojekter, kan vi tilbyde noget helt andet til markedet.

Stor tilgang af opgaver
Aros Maler Entreprise har allerede løst opgaver med stor spændvidde inden for service- og renoveringssegmentet. Senest er der indgået aftale med AROS Kunstmuseum og to større virksomheder, om at løse serviceopgaver inden for maling.

Aros Maler Entreprise har netop ansat Jens Rasmussen som service- og renoveringschef. Jens Rasmussen er særdeles erfaren efter mange år som selvstændig maler og byggeleder. Han er vant til at løse mange forskelligartede opgaver og har en stor viden om materialer og processer.

- Vi forsøger at gøre tingene lidt anderledes. Vi tilbyder en stor fleksibilitet og kan låne malere fra vores store byggerier. Det gør, at vi både kan handle meget hurtigt og løse store opgaver, selvom vores afdeling ikke er kæmpestor. Det tror jeg er vigtigt, siger Jens Rasmussen.

Aros Maler Entreprise har 100 medarbejdere og kontor i Aarhus og København.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19